Spring fra Japan til Danmark

Et dansk-japansk arkitektpar har tegnet en hel klynge huse til sig selv og resten af familien, der i alt tæller 12 personer. Byggeriet er inspireret af fiskerhuse fra Skagen.

© Frederikke Heiberg

Ved første øjekast ser Varbjerg-huset lidt spøjst ud. Fem sortmalede træhuse i den mest landsbyidylliske stil er ved hjælp af glaspartier knyttet sammen med to store firkantede tilbygninger, der har fronter i glas og lærketræ. Det stilmæssige møde mellem Skagen og Japan er ikke tilfældigt, for her bor 36-årige Mette Fredskild, der er arkitekt hos S & I Arkitekter sammen med sin japanske mand, Masahiro Katsume, der også er arkitekt, men for Schmidt, Hammer og Lassen. Parret mødte hinanden for mange år siden i Japan, da Mette var i praktik. De blev gift, bosatte sig i Tokyo og fik børnene Makito og Mai, der i dag er 12 og 10 år. Hver sommer tog de fire til Danmark på ferie for at besøge Mettes familie. Efter nogle år opstod ideen om, at hele storfamilien på 12 personer skulle finde et sted at bo sammen.

© Frederikke Heiberg

Familien spiser med pinde og sidder helst på gulvet ved bordet i billedet til venstre. Den store glasfacade mod haven lukker naturen og lyset ind i huset.

© Frederikke Heiberg

Barstolene giver en ekstra spiseplads ved køkkenbordet, hvis benene trænger til at blive strakt.

© Frederikke Heiberg

Vasketøjskurven er en gammel zinkspand, der er dekoreret med japanske tegn, som børnene skal lære udenad. Der skal læres 2000 japanske tegn for at kunne læse en avis.

© Frederikke Heiberg

Det åbne køkken giver familien rig mulighed for at være sammen und madlavningen.

© Frederikke Heiberg

Fra tv-stuen fører en helt speciel zigzag-trappe op til et depot på første sal. Trappen er ikke konstrueret som en normal trappe, men med 30 centimeters højde og dybde på trinene. På den måde virker trappen som et designelement i indretningen.

© Frederikke Heiberg

Den rummelige reol har Mette og Masahiro selv designet. Den løber som en skulpturel slange gennem hele entreen og kontordelen i bygningen og giver plads til opbevaring af sko, bøger og kontorsager.

© Frederikke Heiberg

Spisebordet fra Fritz Hansen er omgivet af stole fra Ilva. Lamperne er gamle Holmegaardmodeller, som i sin tid var mørkegrønne. Nu er de malet hvide for at passe til bordet.

© Frederikke Heiberg

Japanske bøger er en naturlig del af udvalget på hylderne i denne danskjapanske familie.

© Frederikke Heiberg

Den store musvåge ramte for 30 år siden Mettes fars bil og døde. Spurvehøgen fløj ind i et drivhus for cirka ti år siden og led samme skæbne. Begge fugle er nu udstoppede og en del af familien.

© Frederikke Heiberg

Tilbygningerne er luftige og bygget i lette materialer som glas og lærketræ for at koble de eksisterende bygninger, der ses i baggrunden, sammen med naturen. Men også for at undgå, at hele byggeriet ligner et feriecenter, som Mette formulerer det.

© Frederikke Heiberg

Kattegat ligger kun tre minutters gang fra huset, hvorfra der også er kig til de blå bølger.

© Frederikke Heiberg

I husets øverste del er der plads til to hemse, som bliver brugt til børneværelser.

© Frederikke Heiberg

Pileflet er mere end en hobby for storfamilien. Til grunden hører flere marker med piletræer, der leverer pile i mange forskellige sorter, og som sælges videre til andre entusiaster.

© Frederikke Heiberg

Varbjergs natur giver andre muligheder end Tokyos gader. Her samles pilebundter på en af markerne, der hører til familiens grund.