Skotøjsæsken

Skodesigner Lone Kier bor med sin familie i et hus ved Brabrand Sø vest for Århus. Huset er tegnet af arkitekt Anders Nørgaard. Det er lyst, venligt og svævende – og har meget passende fået tilnavnet Skotøjsæsken.

© Andreas Mikkel Hansen

Fra den lille tagterrasse er der udsigt til Brabrand Sø og Stautrup i det fjerne. Huset er tegnet af den århusianske arkitekt Anders Nørgaard, og resultatet er både arkitekten og ejerne meget tilfredse med. I huset bor skodesigner Lone Kier med sin mand og to børn.

Det er jo ikke uden grund, at vi kalder huset Skotøjsæsken, griner Lone Kier. – Vi ville gerne have et hus i funkisstil med meget lys, og det har vi virkelig fået.

Familien boede tidligere i Hans Broges Bakker i et hus tegnet af Friis og Moltke. Det lå også i Brabrand, og da familien skulle flytte til noget større, var der ingen tvivl om, at nok skulle huset skiftes ud, men forstaden til Århus ville de ikke forlade.

Vi elsker området og Brabrand Sø i særdeleshed, og vi bruger Brabrandstien rigtig meget til at gå ture og løbe på rulleskøjter, fortæller Lone Kier.

© Andreas Mikkel Hansen

De to endegavle er nærmest helt lukkede med undtagelse af et langt smalt vindue mod spisestuen og et lille, maritimt vindue mod stuen, der tilfører det stramme udtryk en sjov grafisk effekt. Fra den højloftede kælder under terrassen driver Lone Kier og hendes mand deres selvstændige virksomheder.

© Andreas Mikkel Hansen

Kælderindgangen og garagen ligger for enden af noget, der mimer en lille bakke, der fører ind under huset.

© Andreas Mikkel Hansen

Terrassen, der ligger i direkte forlængelse af stuen, rummer blandt andet denne lille læsekrog. De store, røde potter er fra Ikea, og stolen hedder Acapulco og er fra Oficina Kreativa.

© Andreas Mikkel Hansen

Stuen går i ét med terrassen men vinduerne er belagt med en særlig film, der holder temperaturen nede, hvis solen står på. Det gamle sofabord er designet af Hans J. Wegner. Sofaen og lænestolen er designet af husets arkitekt, Anders Nørgaard, for Stouby, og lampen er fra Le Klint. Bagest ved det lille runde vindue står to PK22-stole, designet af Poul Kjærholm, og en standerlampe, designet af Philippe Starck for Flos. Den lille pendel er designet af Piet Hein, som også har skabt vaserne i forskellige farver. Det farvestrålende maleri er af Jacob Kjærgaard Taustrup.

© Andreas Mikkel Hansen

Ved siden af kaminen står en Cuba-stol fra P.J. Furniture under anlægget fra B&O. Den store vase er fra tyske Ritzenhoff, og de små er bornholmsk keramik. Billedet over kaminen forestiller Lone Kiers far som barn.

© Andreas Mikkel Hansen

Familien samler på gamle reklamer fra italienske Cinzano, som er rammet ind og hænger i spisestuen. Keramikken er fra Bornholm.

© Andreas Mikkel Hansen

I entreen står en bænk betrukket med forskelllige tekstiler fra Gabriel Tekstil. Den er designet af Anders Nørgaard, som også har designet de hvide lamper på gulvet. Oliemaleriet er af Poul Pava. I hjørnet står en gammel Svane-stol af Arne Jacobsen.

© Andreas Mikkel Hansen

Terrassen løber langs hele bagsiden af huset og er familiens mest brugte opholdsrum om sommeren. Det store udhæng gør, at man kan sidde længere ude om aftenen. Længst tilbage, hvor der er frit udsyn over Brabrand Sø, står en serie havemøbler fra Bilka. Spisebord og stole er fra Mandalay.

© Andreas Mikkel Hansen

På siden af huset sidder en jerntrappe, der fører op til husets tagterrasse.

© Andreas Mikkel Hansen

Tagterrassen er husets lille velbevarede hemmelighed. Fra trappen går man hen ad en lille bro til terrassen, hvorfra der er en fantastisk udsigt over søen og den lille by Stautrup i det fjerne. På billedet ses hunden Buddha. De store potter er fra Ikea, og liggestolen er fra Cane-line.

© Andreas Mikkel Hansen

Husets forside er ligesom bagsiden én stor glasflade. Foran køkkenet er en lille terrasse med store døre, der åbnes om sommeren. Den røde dør er et grafisk element, som ifølge familien gør huset meget nemt at finde for besøgende gæster.

© Andreas Mikkel Hansen

Køkkenet er også designet af arkitekt Anders Nørgaard. Alle de hvide flader er corian, og træsorten er palisander. Alle armaturer er fra Hansgrohe, og ovnen er fra Smeg. De små kander med bambus-håndtag er antikke loppefund. Caravaggio-lamperne er designet af Cecilie Manz for LightYears.

© Andreas Mikkel Hansen

Badeværelsest har Anders Nørgaard også stået for. Bemærk den materede glasplade, som skjuler toilettet.

© Andreas Mikkel Hansen

Spiseafdelingen hænger sammen med køkkenet. Bordet er designet af Anders Nørgaard. Lampen er fra Le Klint, og Maui-stolene er fra italienske Kartell.

Relaterede Artikler