Romantiske minder & moderne sjæl

Ude fra vejen kan man ikke se, hvad der gemmer sig bag afskærmningen. Det er først, når man kører ind ad indkørslen, der brydes med en hvid mur med buet vognport ind til gårdspladsen, at man opdager grundens perle. Her troner en stor og herskabelig pragtvilla, som kan sende tankerne tilbage til en tid med store kjoler og små tekopper.

Huset, som ligger nord for København, er fra 1893 og blev oprindeligt bygget til én familie. Selv i dag, så mange år efter, er huset i en perfekt stand og en fryd for øjet med sine arkitektoniske former og proportioner både mod gårdspladsen og den gamle have. Intet varer dog helt ved, så i disse moderne tider er huset blevet udstykket i få store ejerlejligheder.

Den midterste stue har mange fine detaljer i stukken, panelerne og porcelænsovnen fra Gjøl Ceramic.

I den midterste stue står et moderne bord. Bordet blev speciallavet, mens familien boede i Berlin, men det passer også godt til ønsket om en kontrast til de historiske rum. Maleriet på væggen bag bordet er malet af Jette Segnitz. I læsehjørnet skaber Ægget også kontrast til de lyse farver.

Gårdspladsens herskabelige fontaine er nu beplantet med buksbom.

Soveværelset på førstesal har næsten sommerhusstemning med det hvidmalede træloft og det lette sengelinned.

Nord for København ligger en pragtvilla, der fejer benene væk under enhver med hang til herskabelige undertoner og blød romantik. En familie har indrettet sig med respekt og sans for husets alder og de slotsagtige omgivelser.

Det er moderne og elegant med Arne Jacobsens stole og Piet Heins ellipsebord i dette rum, der står med de originale paneler fra 1893. Det skaber god kontrast sammen med Jette Segnitz’ malerier. Prismekronen har hængt her en menneskealder og fulgte med huset, og det franske spejl mellem vinduerne er fra Sacre Coeur.

Imposant og smukt er lejlighedens indgangsparti fra havesiden. Når dørene står åbne ind til den bløde opholdsstue og igen ud til den fælles hall, er det et forrygende syn set fra terrassen.

Den store lejlighed har flere stuer og i denne er ornamenteringen på væggene forrygende sammen med loftets udsmykning. De lyse møbler lader stukken være i fokus, og de hvide sofaer er købt på en messe, da familien boede i Tyskland, sofabordet er et arvestykke, mens de hvide konsolbord er et loppefund.

Ingen pragtvilla uden egne statuer. I den parklignendea have står en yndig kvindeskulptur.

I en karnap i det, der i daglig tale kaldes den midterste stue, er der møbleret med moderne kontraster: to af Arne Jacobsens Svanestole, et skind af en moskusokse, som et familiemedlem har nedlagt på Grønland, og en “slingrestage” fra Ikea i loftet. Det er sådanne kontraster, familien sætter pris på.

På et tidspunkt kommer turen til et nyt køkken, men indtil da er de gamle elementer i rummet malet hvide, og bagdøren malet med tavlelak, så den både er praktisk til beskeder og matcher det klassiske, ternede gulv.

Familiens børn samlet på trappen til førstesalen. Fra gangen er der også indgang til deres værelser og køkkenet.