Kære læser,

Vores hjemmeside understøtter desværre ikke Internet Explorer 11. For at få den bedste oplevelse på hjemmesiden og af vores indhold, vil vi bede dig om at anvende Edge, Chrome, Safari eller andre, nyere browsere.

Med venlig hilsen,
May Kjærsgaard,
Digital redaktør

Nybyg begynder med grunden

Et nybygget hus er en realistisk drøm.

© bobedre.dk

Før man skal bygge, skal man finde en grund. Og allerede her, vil det være en god idé at tage fagmand med på råd, mener sekretariatsleder ved Danske Boligarkitekter og arkitekt MAA Pernille Hjorth.

  • Der er jo ikke meget ved at finde den perfekte grund med havudsigt og så finde ud af, at man bliver nødt til at lægge huset på en måde, så de store stuevinduer peger ind til naboen, pga. byggelinjerne, eller fordi man ellers får skygge hele dagen, siger hun.

Næste beslutning er, om man skal bygge et typehus eller et arkitekttegnet hus. Som udgangspunkt er det billigere at bygge et typehus, og man slipper for en masse besvær og bekymringer.

Ved at få et arkitekttegnet hus får man til gengæld langt større mulighed for at bygge præcis det hus, man gerne vil have, og det behøver faktisk ikke koste så meget mere end typehuset.

  • Mange står af, fordi opgaven skræmmer dem. Men ved at lade en arkitekt tage ansvar for byggestyring, projektering, indhentning af tilbud osv. kan man lette byrden meget, forklarer Pernille Hjorth.

Hun afviser dog ikke, at typehuse kan være det rigtige valg, blot man er klar over, hvad forskellen er mellem de to former for nybyg.

  • Mange typehuse er færdige produkter, og ofte er det kun nogle detaljer som fx gulv eller køkken, bygherren selv kan bestemme. Men man skal huske, at et hus ikke bare er fire vægge og et tag.

Det er arkitektur, som skal passe til den familie, der skal bo der, og det er netop forskellen på det personligt tilpassede arkitekttegnede hus og et typehus, mener Pernille Hjort.

Derfor anbefaler hun, at man altid tager ud for at opleve et færdigt typehus, inden man bestemmer sig. Det kan nemlig være en helt
anden oplevelse, end at se det på en tegning.

  • Nogle typehuse kan være meget specielle, og det kan være svært at vurdere de rumlige kvaliteter ud fra en skitse eller plantegning, siger Pernille Hjorth, der helt afviser kombinationen af de to: et typehus, man tilpasser sine egne behov.

  • Hvis man bygger et typehus, som man begynder at lave om på, så skal man slet ikke have et typehus. Det vil være en dyr løsning, som alligevel aldrig bliver lige præcis sådan, som man havde ønsket sig at ens drømmehus skulle være, advarer hun.

Se eksempler på flotte nybygninger på danskeboligarkitekter.dk.

Relaterede Artikler