Kære læser,

Vores hjemmeside understøtter desværre ikke Internet Explorer 11. For at få den bedste oplevelse på hjemmesiden og af vores indhold, vil vi bede dig om at anvende Edge, Chrome, Safari eller andre, nyere browsere.

Med venlig hilsen,
May Kjærsgaard,
Digital redaktør

Huset flytter med

Her i Norditaliens fantastiske Dolomitterne ligger fremtidens hjem. Men om kort tid står det måske i nærheden af Rom eller Ringkøbing.

© Mads Mogensen

Forestil dig, at dit spritnye ønskehus netop er bygget færdigt, og I er lige flyttet ind. Så kommer byggegrunden længere oppe ad vejen til salg, og fra den er der en langt bedre udsigt - faktisk er det drømme-beliggenheden. Hvad gør I så? Starter fuldstændigt forfra med et nyt byggeprojekt? Tanken ville sikkert være uoverskuelig for de fleste. Men hvad hvis man kunne flytte huset med? Hvis hele konstruktionen var tænkt til at være mobil? Et sådant hus er Fincube, beliggende i Norditalien med et spektakulært kig til Dolomitterne og indtil videre det eneste af sin slags i verden.

© Mads Mogensen

Ved skumringstid synes det mobile hus nærmest at være af en anden verden. Tanken om at kunne slå sig ned med sit campingvognlignende hjem for en periode i omgivelser så skønne som disse, er da appellerende.

Huset er bygget som en glasterning med omsluttende træbeklædning, og hele konstruktionen er tænkt til at kunne pakkes ned og nemt genopføres et andet sted. Således optager bunden af bygningen minimal plads med et grundareal på bare to gange to meter.

© Mads Mogensen

Med en helt enestående udsigt ud over de italienske Dolomitterne ligger huset Fincube som en smuk skulptur diskret placeret i det spektakulære landskab.

© Mads Mogensen

Blandingen af lærketræ og fyrretræ er brugt yderst dekorativt og effektfuldt ved sengens indbyggede hovedgærde. Læg mærke til loftet der er sammensat af kvadratiske træplader, som er nemme at tage ned igen.

© Mads Mogensen

Der er brugt lokalt fyrretræ til en stor del af interiøret, hvilket giver en fantastisk ro og sammenhæng i indretningen. De lange, indbyggede hylder er adskilt af tynde metalplader. På reolen ses en blanding af keramik og lokale vintagefund.

© Mads Mogensen

Den hvide skål af papir i højre side er designet af Caterina Sciancalepore og den mørkegrå vase er fra Alberto Bagetto.

© Mads Mogensen

Køkkenet er tegnet af arkitektfirmaet Studio Aisslinger fra Berlin, der også har tegnet selve bygningen. Den sorte loftslampe er også designet af arkitekten. Indvendigt er alt udført i lærketræ. Mange af møblerne er specielt fremstillet til huset og lavet af schweizisk fyrretræ.

© bobedre.dk

Badeværelsets interiør er også designet af Studio Aisslinger.

© Mads Mogensen

Værelserne er bygget op omkring en central væg med skabe udenpå, der sikrer, at opbevaring er pænt ude af syne. Bemærk, at der ikke er nogen døre i huset, men glidende overgange mellem rummene.

© Mads Mogensen

”Terningen” af glas sikrer maksimering af lys ind i huset, mens trælamellerne foran de store glaspartier bryder og filtrerer det uden at tage udsigten.

Relaterede Artikler