Fra provinsparcel til passiv minimalisme

Kort tid efter Hannah og Mark Krebs var flyttet ind i det nykøbte parcelhus i Hjørring med fire børn, måtte de flygte til et andet sted: Huset var gennemtæret af skimmelsvamp.

© Andreas Mikkel Hansen

Det blev startskuddet til en kæmpe renovering, som ændrede det traditionelle murstenshus til et topmoderne passivhus, hvor design, spændende løsninger og miljøhensyn går hånd i hånd.

Familien Krebs vidste godt, at der havde været en vandskade i det parcelhus, de i 2003 købte i Hjørring. Men da datteren lå foran pejsen og hev efter vejret, blev de klar over, at der var noget helt galt.

Det viste sig, at krybekælderen var fyldt med skimmelsvamp. Og at en bærende gulvbjælke på 14 cm var rådnet halvt op. Oplevelsen sparkede nyt liv i de tanker, familien gennem længere tid havde haft, om bæredygtigt byggeri og miljøvenlige materialer.

© Andreas Mikkel Hansen

Før ombygningen så huset sådan ud.

© Andreas Mikkel Hansen

Familien Krebs vidste godt, at der havde været en vandskade i det parcelhus, de i 2003 købte i Hjørring.

© Andreas Mikkel Hansen

Minimalisme og rene flader præger hele huset. Gangen til børneværelserne og badeværelset er renset for alt overflødigt, og de gamle døre er skiftet ud med skydedøre, for at spare plads på børneværelserne.

© Andreas Mikkel Hansen

Hvorfor skal man absolut have et ryglæn, når man skal sidde? Det spørgsmål stillede Familien Krebs sig selv og kom frem til, at de ville prøve noget helt nyt. Betonkuberne med farverige puder fra Reflect/Team er et bud på en alternativ løsning, og indtil videre har de været en succes. Faktisk sidder man bedre og har mere rank ryg, mener familien. Bordet har Mark Krebs tegnet og bygget i MDF, og derefter sprøjtelakeret. Pendlen fra Graypants er prikken over i’et i et hus, hvor bæredygtighed og energi-neutralitet betyder meget - den er lavet af genbrugs-bølgepap.

© Andreas Mikkel Hansen

Dinesen-gulvene passer flot til betonkuberne fra Reflect/ Team, sofabordet fra Muubs og den store pendel fra Graypants. Sofaen er fra Biva og stolen th. fra Flux Furniture er lavet af genbrugsplast. Det røde musikanlæg i baggrunden er fra Geneva.

© Andreas Mikkel Hansen

Terrassen var overdækket da familien overtog huset, men det kunne de ikke holde ud. Derfor rev de det hele ned og byggede i stedet deres egen hyggekrog. Trædækket, der er det første af sin art i Danmark, er af den nye norske træsort Radiata, som med tiden bliver nærmest sølv-sort.

© Andreas Mikkel Hansen

I soveværelset ser man tydeligt, at vindueskarmene er meget brede på grund af de ekstra 40 cm isolering. Det giver god plads til at sætte ting og sager, og så har familien planer om at indrette hyggehjørner med puder til børnene i nogle af karmene. 10. Huset er fuld af sjove og interessante detaljer. Her har Mark Krebs ladet det

© Andreas Mikkel Hansen

Huset er fuld af sjove og interessante detaljer. Her har Mark Krebs ladet det nederste trin svæve, så det giver indgangen til terrassen et mere luftigt udtryk.

© Andreas Mikkel Hansen

Ingen lister - minimalismen understreges af, at der ikke er lister langs gulvene. Plankerne er skåret til med et slip på et par cm, som er fyldt op med sort formskum.

© Andreas Mikkel Hansen

Det store fladskærms-tv som så nemt kommer til at dominere et rum, er blevet skjult i et indhak. En skjult reol gemmer de ting, man ikke ved, hvor man skal lægge.

© Andreas Mikkel Hansen

Alle vinduer i huset er byttet ud med særlige tre-lags termovinduer, som sammen med den ekstra isolering i loft, gulv og ydervægge betyder, at varmeregningen er faldet med mere end 17.000 kr. om året. Faktisk koster varmelampen hos børnenes skildpadder mere i el, end det koster at varme hele resten af huset op.