Byg om, og find mere plads inde i huset

Man kan få oplevelsen af et nyt hus på flere måder ...

© bobedre.dk

Har familiens behov ændret sig siden I købte jeres hus? Er der måske kommet børn til? Eller er de blevet store og skal snart til at flytte hjemmefra? Så står I måske med overvejelser om at flytte. Men tøv lidt, for ofte er det billigere at bygge om, siger sekretariatsleder i Danske Boligarkitekter og arkitekt MAA Pernille Hjorth.

  • Det er dyrt at flytte, og der kommer altid en masse uforudsete udgifter oveni. Derfor bør man virkelig overveje at bygge sit hus om i stedet, så det passer bedre til familiens fremtidige behov, siger hun.

Det oplagte er, at man slår nogle vægge ned og laver en helt ny ruminddeling inden for de eksisterende rammer. Men i mange tilfælde vil man få mere ud af både hus og penge ved at lade en arkitekt foretage en mere gennem arbejdet og struktureret ombygning af huset.

  • Man skal finde de skjulte kvadratmeter i huset. Det kan være en kælder, der gøres beboelig, eller et loft, der inddrages til boligareal. Der kan også være meget at hente med en bedre planløsning, så husets areal bliver bedre udnyttet, forklarer Pernille Hjorth.

Det kan være gangarealer, der inddrages, eller en trappe, man kan flytte ud til siden af et rum, så den ikke fylder helt så meget. Det kan være løsninger, man har svært ved at se selv, fordi man er låst fast i de vante rammer.

  • Det er her, arkitekten kan komme ind med nogle friske øjne og se de spændende løsninger, der måske betyder, at man undgår en dyr og besværlig flytning, siger Pernille Hjorth.

Bliv inspireret af andres ombygninger, og få gode råd på danskeboligarkitekter.dk.

© bobedre.dk

En ombygning er en gylden lejlighed til at energioptimere huset. Vigtigst er de store klimaskærme på huset: ydervægge, vinduer og loft. Her har man valgt at renovere klima-skærmene ved at bygge en helt ny skal udenpå det oprindelige hus.

Relaterede Artikler