Midlertidigt byggeri kan afhjælpe boligmanglen i København

Københavns overborgmester tror ikke på midlertidige boliger, men det er en kæmpe fejl, mener arkitekt Erik Juul.

Af Erik Juul

Boligmangel i København

Der er et stort behov for billige boliger i København. Behovet har været der i mange år, og der ikke udsigt til at det bliver mindre. Tværtimod. Og derfor er det nødvendigt, at der udvikles alternative måder at bygge på, fordi udfordringen er, at uanset hvor billigt man bygger, så vil boligerne alligevel blive relativt kostbare på grund af de høje priser på byggegrunde.

Alligevel er vi vidne til at en del attraktive byggegrunde ligger ubenyttet hen i årevis. En af årsagerne er, at der ofte går 3, 5 eller helt op til 10 år, fra købstidspunktet og til at man begynder at bygge. I den periode kan man ligeså godt opføre midlertidigt byggeri, der samtidig kan være med til at udvikle et givent område. Og det skal også være en af grundejerens argumenter for at stille et areal til rådighed i en given periode.

Derfor bør man udvikle en strategi for midlertidigt arkitektur, fordi vi ikke har ”råd til” at lade attraktive byggegrunde ligge ubenyttet hen i årevis. Dertil er presset på boligmarkedet for højt.

Flere boliger med flere funktioner

Det var for eksempel den aftale vi indgik med ejeren af den kontroversielle byggegrund på Jagtvej 69.
Vores ønske var at opføre billige boliger til unge hjemløse, i en bebyggelse der blev kombineret med andre funktioner: urban farming, mindre værksteder, spisesteder, urban camping osv.

De forskellige funktioner vil berige hinanden og skabe et vibrerende byliv, samtidig med, at det blev en kommentar til den forskrækkelige tendens, der er til at funktionsopdele byen som resultere i monofunktionelle bolig-ørkner blottet for enhver form for byliv. Der hviler i stedet en tung stemning af ”søndag formiddag i Virum”, over mange af de nye boligkvarterer, der opføres i hovedstaden i disse år.

Frank Jensen, Københavns overborgmester, udtalte i den sammenhæng, at København ikke har behov for midlertidigt byggeri. Jeg tror ikke på, at overborgmesteren nåede at tænke sig om, inden denne bombastiske udtalelse.

En storby er en dynamisk struktur i konstant udvikling og forandring, og derfor bør man udvikle en strategi for midlertidigt byggeri, som samtidigt kan fungere som et 1:1 experimentarium for den gode byudvikling. For eksempel er funktions-fortætning forudsætningen for, at den sjove by kan opstå. Det vil sige: mange mennesker og funktioner samlet på lidt plads. Men det skal selvfølgelig ske på en måde, der resultere i byrum af høj arkitektonisk kvalitet. Og hvordan gør vi det? Det kan midlertidigt arkitektur være med til at undersøge. Så lad os endelig komme i gang.