Clover Club med jordbærtwist

Afslut dagen med en frisk og cremet cocktail.

© Atelier Ea / Camilla Drost

Clover Club med jordbærtwist

I min verden findes der intet bedre end at afslutte en sommeraften på verandaen med en cocktail i hånden. I år er denne version af cocktailen fra før den amerikanske forbudstid min go-to drink. Jordbærsiruppen kan forberedes nu og opbevares på køl henover sommeren – så har du den altid ved hånden, når lysten til en læskende cocktail melder sig.

Clover Club laves ved at shake alle ingredienser sammen med en æggehvide, hvilket løfter alle smagsnuancerne i cocktailen og giver en lækker cremet konsistens. Sørg for at vælge en gin af høj kvalitet – jeg foretrækker Geranium gin til netop denne cocktail.

God sommer!

Se opskriften nedenfor

© Atelier Ea / Camilla Drost

Clover Club med jordbærtwist

Det skal du bruge:

Til jordbær- og rosensirup

  • 500 gram friske jordbær
  • 2 spiseskefulde tørrede rosenblade
  • 250 ml vand
  • 500 gram sukker

Til cocktailen

  • 50 ml god gin
  • 10 ml jordbær- og rosensirup
  • 10 ml Campari
  • 20 ml citronsaft
  • 1 æggehvide
  • 2 friske jordbær i kvarter
  • 1 dl isterninger

Sådan gør du:

Til jordbær- og rosensirup

  1. Fjern stilkene fra jordbærerne og del dem i kvarter.
  2. Kom jordbær, rosenblade og vand i en kasserolle og lad det koge i 20 minutter under låg.
  3. Lad jordbærvandet passere gennem en sigte – lad være med at presse jordbærerne. Afmål 250 ml jordbærvand og hæld det tilbage i kasserollen sammen med sukker. Bring lagen i kog og fjern straks fra varmen. Rør rundt for at opløse sukkeret. Opbevar i en glasflaske i køleskabet.

Til cocktailen

  1. ”Dry shake” alle ingredienserne (undtagen isterninger) i en shaker i cirka 30 sekunder indtil æggehviden er emulgeret og bærerne er pulveriserede. Tilføj isterningerne og shake igen indtil cocktailen er kold. Passer gennem en fin si og server cocktailen i en champagneskål.

Relaterede Artikler