Kære læser,

Vores hjemmeside understøtter desværre ikke Internet Explorer 11. For at få den bedste oplevelse på hjemmesiden og af vores indhold, vil vi bede dig om at anvende Edge, Chrome, Safari eller andre, nyere browsere.

Med venlig hilsen,
May Kjærsgaard,
Digital redaktør

Burrata med citronolie og hyldeblomst

Server den bløde burrata med den skønneste citronolie, som du enten kan købe færdiglavet eller lave selv.

© Atelier Ea / Camilla Drost

Burrata med citronolie og hyldeblomst

Burrata er en frisk ost, der ligner mozzarella, men har en meget blødere konsistens, som jeg er vild med. Den er utrolig mild i sin smag, og er derfor utrolig alsidig. Så snart hyldeblomsterne springer ud, serverer jeg den med de smukke hvide blomster og en skøn citronolie, som du enten kan købe færdiglavet eller lave selv.

(4 personer)

Det skal du bruge:

Citronolie

  • 150 ml olivenolie
  • Skal af 2 citroner

Burrata

  • 2 styk burrata á 150 gram
  • En håndfuld friskplukkede hyldeblomster
  • Citronolie
  • Frisk timian
  • Havsalt
  • Brød til servering

Sådan gør du:

Citronolie

  1. Skræl citronerne med en grøntsagsskræller.
  2. Varm olien op ved lav varme i en lille kasserolle sammen med citronskallerne.
  3. Lad olien lune i 10-15 minutter indtil olien dufter af citron.
  4. Tag gryden af varmen og lad olien køle af.

Burrata

  1. Anret burrata på et lille fad og dryp dem med citronolie.
  2. Pynt med timian, hyldeblomster og et drys havsalt.

Server med brød til.

© Atelier Ea / Camilla Drost