Kære læser,

Vores hjemmeside understøtter desværre ikke Internet Explorer 11. For at få den bedste oplevelse på hjemmesiden og af vores indhold, vil vi bede dig om at anvende Edge, Chrome, Safari eller andre, nyere browsere.

Med venlig hilsen,
May Kjærsgaard,
Digital redaktør

Blomsterdesignerens jul

Julen fylder meget hos den anerkendte blomsterdesigner - både i privaten og på arbejde. Kom helt tæt på Annette von Einems jul.

© Morten Andersen

Bliver aldrig træt af julen

Man skulle tro, at man blev en smule træt af julen, når man arbejder med den stor set hele året, men sådan har jeg det heldigvis ikke. November og december er nogle af de måneder, jeg ser allermest frem til, for der får blomsterdesignet virkelig lov til at fylde i de små hjem.

I mit værksted kommer julen til udtryk i de mange guld og glimmergenstande, som finder vej fra mit “skatkammer” inde bagved. Et rum fyldt med hundredevis af kasser med hver deres finurlige nips-genstande, samlet ind på messer, udstillinger, i Paris og sågar på ferie på den danske strand eller i skoven.

Det føles lidt som jul, når de mange bokse åbnes og de forskellige genstande hentes frem til dekorationerne.

Guld skal der til

I år er det især de gyldne sager, som får lov at komme med frem. Jeg har valgt at holde min kollektion i mørke og naturlige farver tilsat tilpas mængder guld og glimmer. For det hører julen til. Vi arbejder med fem farve-grupper i årets kollektion: Natur, pudder-rosa, hvid og guld, mørkegrøn og den røde mørk-bordeaux. Præcis som i de forløbne to år fylder dekorationerne på stativ meget i min julekollektion, da de tilføjer lidt ekstra ekstravagance til de traditionelle juledekorationer.

Udover guld, er naturmaterialer som mos, kogler og grene, samlet i naturen, det helt store i år. Tørrede blomster er også en stor trend, som jeg forudsiger fortsætter hele vejen ind i 2019. Det kan du læse meget mere om i min trend-artikel her.

© Morten Andersen

Min Jul

Først og fremmest er det hyggen og tiden med familien, som virkelig betyder noget for mig. Min mand, min søn og jeg har nogle helt faste traditioner, som vi gentager hvert år.

Min favorit juleret er risalamande og confiteret andelår. Begge dele er meget traditionelt, men jeg elsker det simpelthen. Og så ynder jeg at spise risalamande juledag også. Jeg kan simpelthen ikke få nok.

Min favorit tradition er at vi laver vores eget pynt til juletræet hvert år, og pynter det sammen en af dagene op til juleaften. Og så naturligvis at jeg pynter huset op i smug lige inden den 1. december, så min søn vågner til et julelandskab, der er blevet til over natten. Han er så gammel nu, at han godt ved, at det ikke er nisserne, men traditionen består.

Hvilke farver er lig med jul? Jeg er en hvid og grøn-type-pige, så det fylder meget i mine dekorationer, også i år. Jeg plejer at holde igen med den traditionelle røde og sløjferne, som vi ikke har set så meget til i et par år. Til gengæld bruger jeg rigtige mange forskellige bånd og så får den alt den kan trække med glimmer. Det elsker jeg simpelthen. Jeg bruger meget at spraye tørrede blade, grene og blomster med glimmer for at give dem ekstra liv.

Håber I får en dekorativ og glædelig december.

© Morten Andersen

Relaterede Artikler