Verdensmestre: Danske arkitekter bygger over hele kloden

I disse år skyder danske bygninger op i alle verdensdele. BO BEDRE har spurgt fire af de største tegnestuer i Danmark om hemmeligheden bag succesen.

DET FINE SELSKABPeer Teglgaard Jeppesen, kreativ direktør, Henning Larsen Architects.

Hvilket nyt projekt er I særligt stolte af?

Det må helt klart være vores koncerthus Harpa i Reykjavik (se foto, red.), som har fået et væld af priser, herunder Mies Van der Rohe-prisen, der kun er uddelt 13 gange og for første gang til en dansk tegnestue. Jeg har været med fra starten og var selv med til at sætte holdet bag opgaven, et ønskehold, om man vil, med investor, entreprenør, operatør, kunstner, ingeniører og lokale arkitekter. Det meget glædelige er, at byens borgere nu bruger Harpa som deres kulturelle centrum og medborgerhus. Det første halvandet år har der været over to millioner besøgende, hvilket er helt unikt.

Hvordan ser dit drømme-Danmark ud arkitektonisk?

Der skal være mere nærvær og menneskeliggørelse i vores byer og bygninger. Det gælder derfor om at skabe “den rette stemning” i vores dagligdag - frem for et bestemt udtryk. Der er i dag alt for mange ligegyldige bygninger og byrum, og det kan vi ikke være bekendt.

Tænk ti år tilbage - hvad havde du ikke set komme?

Vi var begyndt at tænke på energiforbruget i vores bygninger for ti år siden, men at vi skulle bruge bæredygtighed som en bevidst del af vores arkitektur hos Henning Larsen Architects, havde vi ikke forudset.

Hvad er den smukkeste bygning i verden?

Det er et meget svært spørgsmål, for hvad forstår man ved en smuk bygning? For mig er det en bygning, der har forstået at skabe ”den rette stemning” frem for en tom skal, der har en bestemt form eller udtryk. Derfor er Venedig interessant som by, og Pierre Chareaus Maison de Verre i Paris er interessant som bolig for den familie, den var tegnet til i 1931.

Læs mere om dansk arkitektur i BO BEDRE nr. 01.

DE LARMENDE DRENGE I KLASSENMikkel Frost, stiftende partner, CEBRA

Hvad er højdepunkterne for jer i 2015?

Et par af vores store prestigeprojekter går i jorden i 2015, og det er altid utrolig tilfredsstillende at se de ting, man har tegnet på i måneder og nogle gange år, manifestere sig i den virkelige verden. Det ene projekt er vores udvidelse af Experimentarium i Hellerup nord for København, et kæmpeprojekt til godt 350 millioner. kr. Et andet projekt er Early Childhood Education Center i Abu Dhabi (se foto, red.). Vi har i dette projekt eksperimenteret med nye og komplicerede, men virkelig relevante, geometrier, som er inspireret af teltkonstruktioner fra regionen.

Hvordan ser dit drømme-Danmark ud arkitektonisk om fem år?

Jeg drømmer ikke om en verden eller en arkitektur, der ser ud på en bestemt måde. Faktisk kan jeg rigtig godt lide mangfoldighed, og jeg synes det er vigtigt, at vi ikke løber den samme vej alle sammen. Det kan godt ærgre mig, at internettet og globaliseringen generelt er ved at homogenisere kulturerne i verden - at storbyerne bliver ens, og at den eneste rigtige farve i arkitektur- og designmagasiner tilsyneladende er hvid. Hvis jeg skulle drømme om en verden og en arkitekturtilgang, må det handle om mere personlighed og mindre mode.

Tænk ti år tilbage - hvad havde du IKKE set komme?

For ca. 15 år siden var jeg i London med min daværende chef Morten Schmidt og en bygherregruppe for at søge inspiration til en opgave. Èn fra gruppen spurgte, måske lidt spøgefuldt, hvornår den næste generation af arkitektfirmaer kunne ventes. Morten svarede, at han mente, der ville gå meget lang tid, måske helt op til 15 år, fordi det simpelt hen er blevet så svært og krævende at starte et arkitektfirma på grund af alle de formelle krav. Det er gået stik modsat, og det er overraskende positivt. Vi oplever i disse år en ny guldalder i dansk arkitektur, som er så synlig ude i verden, at man nogle steder ligefrem taler om ”scandimania”.

Nævn et materiale/en teknologi, der er helt ny og unik inden for arkitektur.

Jeg kan bedre lide at anvende ”gamle travere” på en ny og uventet måde. Det er ikke fordi jeg reaktionær - slet ikke - men mange nye materialer er kemisk komplicerede, og det stoler jeg bare ikke rigtig på. De er lavet af stoffer, som man ikke kender langtidsvirkningerne af. Ny teknologi er jeg derimod mere imødekommende overfor, fordi det er en hjælp både i relation til komfort og energibesparelse.

Hvad er den smukkeste bygning i verden?

Jeg er ikke så vild med at udnævne bygninger, kunst eller musik til at være verdens smukkeste, da det ikke rigtigt er målbart. Af samme grund er jeg ked af, at man har indført karaktergivning på arkitektskolerne. Det er ikke, fordi jeg betragter arkitektur og design som en smagssag, eller som noget alle har forstand på. Min skepsis bunder mere I, at skønhed ikke altid er synlig, og at en smuk bygning sagtens kan fungere dårligt - og er den så smuk? Jeg blev eksempelvis utrolig glad for at høre, at vores nye børnehjem i Kerteminde har mindsket konfliktniveauet dramatisk mellem beboerne.

Læs mere om dansk arkitektur i BO BEDRE nr. 01.

SUPERNØRDERNEKristian Ahlmark, senior partner, schmidt hammer lassen architects.

Hvad er højdepunkterne for jer i 2015?

I 2015 åbner tre af de største byggerier i tegnestuens historie. Dokk1 i Århus bliver Skandinaviens største multimedie-bibliotek, Malmø Live er et nyt 54.000 m2 stort koncert-, kongres og hotel kompleks i det centrale Malmø (se foto, red.), og ikke mindst Den Internationale Krigsforbryderdomstol i Haag, Holland. Derudover kommer vi til at færdiggøre et enormt projekt i Kina for verdens største teleudbyder, som vil huse et antal medarbejdere svarende til indbyggertallet i Roskilde.

Hvordan ser dit drømme-Danmark ud arkitektonisk om fem år?

Vi oplever en vandring fra land til by, uanset hvor i verden vi arbejder. En bæredygtig byudvikling vil i høj grad dreje sig om en fortætning af vores eksisterende byer, således at udviklingen ikke kommer til at foregå ved inddragelse af det åbne land. Dette sker både ved at gå i højden, som ved at inddrage hidtil uudnyttede potentialer som tidligere industri områder, og nye hybrider hvor bygnings typologier smelter sammen. Hvorfor ikke en børnehave på et parkeringshus, eller en park på et firmadomicil?

Tænk ti år tilbage - hvad havde du IKKE set komme?

Det er let at nævne finanskrisen, hvor især byggebranchen blev ramt hårdt. Med ét slag gik ca. halvdelen af alle projekter i stå - overnight. Vi har dog brugt denne krise positivt, således at vi i dag står langt stærkere rustet i forhold til at agere i et internationalt marked. Eksempelvis valgte vi - hvor alle andre trak sig tilbage - at ekspandere der, hvor vi oplevede en bæredygtig vækst. I dag har vi ud over vores to kontorer i Danmark også kontorer i London, Singapore og Shanghai. Sidstnævnte startede vi for ca. tre år siden med fire mand. I dag sidder der ca. 35 fuldtidsansatte arkitekter og to partnere - med ni byggepladser på fuld drøn.

Nævn et materiale/en teknologi, der er helt ny og unik inden for arkitektur.

I den kommende Krigsforbryderdomstol i Haag bliver facaden skabt af FRP (Fiber Reinforced Concrete), der er samme materiale, som benyttes i flyindustrien. Men hvor fly benytter det for at skabe et skrog, der på én gang er stift og fleksibelt for at kunne optage de enorme kræfter ved f.eks turbulens, har vi benyttet det for at skabe sikkerhed. Fx i det tilfælde af en terroraktion, hvor en eksplosion ikke må få bygningen til at ”klappe sammen”.

Hvad er den smukkeste bygning i verden?

Den findes ikke. Jeg berøres af bygninger konstant og hele tiden. Og det er sjældent den samme. Naturligvis er der nogle bygninger, man vender tilbage til gang på gang ... men at nævne den smukkeste ville være forkert. Alle bygninger har deres egen klang eller historie. Nøjagtig som musik.

Læs mere om dansk arkitektur i BO BEDRE nr. 01.

HØJDESPRINGERNEKim Herforth Nielsen, grundlægger, kreativ direktør, 3XN

Nævn de danske projekter, som I er særligt stolte af.

Den Blå Planet, Copenhagen Arena, Lighthouse.

Hvad er højdepunkterne for jer i 2015?

Vi ser frem til adskillige højdepunkter i 2015, men hvis jeg skal nævne et par stykker, må det være, at Royal Arena ude i Ørestaden bliver færdig. Derudover blev 3XN udnævnt som vindere af Den Internationale Olympiske Komités nye hovedsæde i Lausanne i april (se foto, red.). I september vandt vi desuden en konkurrence om en ny 49-etagers skyskraber på havnen i Sydney lige bag Utzons Operahus. Vi er allerede godt i gang med 1. fase.

Hvordan ser dit drømme-Danmark ud arkitektonisk om fem år?

Jeg synes, at vi er godt på vej til at skabe et drømme-Danmark, som i min optik er at skabe interessante byer, der er gode for mennesker at bo og leve i. Hvis vi kigger på både Aarhus og København, er vi allerede i gang med nye projekter, der vitaliserer byerne. Aarhus er godt på vej med de tiltag, de har i gang på havnen, og i København er processen fuldt i gang. København er allerede i høj grad en by på de gående og cyklisters præmisser, og hvor de seneste arkitektoniske tiltag giver mennesker nye muligheder for at bevæge sig. Et godt eksempel er her alle de nye broer i København. Så jeg mener, at tilvandringen til byerne har været med til at give os muligheden for skabe mere spændende byer med ny arkitektur, der tilgodeser byens indbyggere og besøgende.

Tænk ti år tilbage - hvad havde du ikke set komme?

Jeg havde ikke i min vildeste fantasi kunne forestille mig, at 3XN i dag har 80 % af vores projekter uden for Danmark, i forhold til 20 % for 10 år siden. På den måde er der sket en arkitektonisk omvæltning for 3XN. Vi er i dag blevet en international virksomhed med projekter spredt udover ikke blot Europa, men også resten af verden.

Hvad er den smukkeste bygning i verden?

Hvis jeg skal nævne en af de bygninger, som jeg synes er smukkest, må det være Jørn Utzons Operahus i Sydney, som ikke blot er blevet et symbol for en by, men for et helt land. Det er en bygning, jeg betages af. Jeg er for tiden ofte i Sydney (3XN har netop vundet et stort projekt i Sydney), og jeg sørger for altid at bestille et hotelværelse med udsigt til Operahuset, så den må kunne et eller andet.

Læs mere om dansk arkitektur i BO BEDRE nr. 01.

Relaterede Artikler