Cafe Herkules Pavillonen i Kongens Have
Herkules Pavillonen i Kongens Have © Cecilie Helmersen

Spis frokost i royale omgivelser

I Herkulespavillonen i Kongens Have kan gæster nu nyde lækkert, moderne og rustik cafémad omgivet af den skønne natur og historiske bygning.

2. september 2016 af Mette Knudsen

I hjertet af Kongens Have i den historiske Herkulespavillon ligger Café Herkules. Med åbningen af caféen er et enestående dansk stykke kulturarv blevet gjort tilgængelig for slotshavens gæster, der på en imødekommende og uprætentiøs måde kan nyde den stemningsfyldte oase i byens centrum. 

Herkulespavillonen ligger for enden af Kavalergangen og er et levn fra kong Cristian den 4.'s regeringstid, hvor den eksklusive pavillon fungerede som kongens lysthus under navnet Det Blå Lysthus. 

Opskrift: Herkules Pavillonen's sprøde salat med tuncreme

Frokost i Kongens Have hos Herkules Pavillonen
Herkules Pavillonen laver frokost i historiske omgivelser © Cecilie Helmersen

Fra lysthus til kulturelt samlingspunkt

Udover at fungere som café vil Herkulespavillonen også være knudepunkt for en masse fremtidige kulturelle events og arrangementer i slotshaven. Med tiden vil en scene nær caféen byde på et bredt udvalg af scenekunst med både upcoming og etablerede kunstnere, mens der allerede nu er planlagt folkekøkken, fredagsbar, lanternefestival og livekoncerter ved pavillonen.  

Opskrift: Lav Herkules Pavillonens salat med kyllingelår

Ekslusiv cafémad

Herkulespavillonens café tilbyder en indbydende smagsoplevelse med deres servering af moderne, rustik, cafémad bestående af årstidens bedste danske råvarer. Cafégæster kan se frem til en hjemmelavet kulinarisk oplevelse, der kan nydes både udendørs i slotshavens smukke omgivelser, kun et stenkast fra både Marionetteatret og Nordeuropas største staudebed, samt indendørs på pavillonens førstesal, der også kan lejes til private dinings, erhvervsarrangementer og lignende.

Opskrift: Lav Herkules Pavillonens kartoffelmad med blåbær

Kartoffelmad med boghvede og blåbær fra Herkules Pavillonen
Kartoffelmad med boghvede og blåbær


© Cecilie Helmersen

Måske er du interesseret i...

Andre læser