Moden ost

En undersøgelse viser, at ost indeholder et helt specielt stof der kan udsætte ældningsprocessen hos mennesker.

© iStock

Denne type ost får dig til at leve længere

Hvis du er en ud af mange oste-elskere, er der gode nyheder i vente. Det viser en undersøgelse lavet af det amerikanske medie Nature Medicine.

12. december 2016 af Amanda Vejle

Ost nedsætter risikoen for hjertekarsygdomme

Hvis du er en ud af mange oste-elskere, er der gode nyheder i vente. Det viser sig nemlig, at nogle undersøgelser lavet af det amerikanske medie Nature Medicine tyder på, at en god og moden ost ikke alene kan forbedre dit helbred, men også forlænge din levetid.

Undersøgelsen viser at den type ost indeholder et helt specielt stof der kan udsætte ældningsprocessen hos mennesker. Stoffet der er blevet opdaget i osten hedder polyamine spermidine og er kendt for at nedsætte risikoen for hjertekarsygdomme samt at kunne forlænge den forventede levetid hos levende individer, f.eks. mennesker.

Ost er sundt og forlænger din levetid

Ja, den er god nok. Hvis du er en af dem der længe har nydt godt af en god moden ost, så kan du læne dig tilbage og se frem til et langt og sundt liv. Hvis du er en af dem der har levet som afholdsmand, når det kommer til de lidt stærkere oste, så er det bare med at komme i gang.

Forskerne der foretog undersøgelsen, afprøvede deres teorier på forsøgsmus (Det må være så tæt på paradis, som laboratorie-mus kan komme). Resultaterne viste, at jo mere ost hver enkel mus spiste, jo ældre blev de. 

Ost er ikke kun for mus, spørg bare Italienere

Er du stadig ikke helt overbevist om ostens nærmest overnaturlige, livsforlængende kræfter? Så læs med her. I Italien bakker en anden undersøgelse nemlig op om ostens bedrifter. En spørgeskemaundersøgelse med over 800 respondenter viser, at over halvdelen af deltagerne, der ofte spiser ost er mindre tilbøjelige til at få hjertekarsygdomme og have forhøjet blodtryk.

Ikke nok med at undersøgelsen viser, at de fleste Italienere har fat i den lange ende, når det kommer til indtagelsen af syrnede mælkeprodukter, så viser undersøgelsen faktisk også, at op til 40% af de deltagende Italienere der spiser meget ost, er mindre tilbøjelige til at opleve hjertesvigt.

Mange forskere der arbejder med emnet mener, at oste der har en høj koncentrat af stoffet polyamin spermidine, bidrager til at bekæmpe dårlige giftstoffer i kroppen og derfor tillader cellerne at forynge sig selv.

Ost er sundt, men indeholder mange kalorier

Nu hvor vi har sat de modne oste på en piedestal, er det på sin plads at påpege det høje kalorieindhold de fleste oste også indeholder. Ost er sundt, men det er vigtigt at have dette i mente. Det kan være farligt for din vægt at øge indtaget markant af de fede oste, derfor kan du med fordel holde dig til moderate mængder af det nye vidundermiddel.

Hvis du gerne vil have din daglige dosis af det fantastiske stof polyamin spermidine, kan du også få det fra andre fødevareprodukter. Du kan blandt andet få det ved at spise fødevarer som sukkermajs, fuldkornsprodukter og søde ærter i stedet.

Kilde: www.lifehack.org

Måske er du interesseret i...

Andre læser