© teamLab

Innovativ restaurants interiør skifter hver måned og påvirkes af gæsterne

Skal du en tur forbi Tokyo, er denne restaurant bestemt et besøg værd.

24. april 2017 af Sarah Lyster Nielsen

Få udfordret sanserne

I Tokyos Ginza-disktrikt ligger en restaurant, som skaber en unik og gennemført sanselig oplevelse for sine gæster. Restauranten er nemlig ikke bare en restaurant, men også en interaktiv installation, der konstant ændrer sig.

© teamLab

Flyvske lysfugle 

Installationen hedder ’Worlds unleashing and then connecting’ og er designet til at reflektere Japans skiftende sæsoner gennem lysprojektioner på vægge og bord. Samtidigt reagerer installationen også på gæsternes opførsel; sidder du helt stille, kan du for eksempel være heldig, at en lille lysfugl ’lander’ på din hånd. 

© teamLab

Foranderlig oplevelse

Projektionerne kombineres med 12 retter, som er anrettet på kunstfærdige keramiktallerkner, og menu og præsentation skifter hver måned. Restauranten har plads til 8 gæster ad gangen, så der er tale om en eksklusiv og temmelig unik oplevelse.

Bag installationen står kunstkollektivet teamLab, og projektet kan opleves på restaurant Saga Beef Restaurant SAGAYA Ginza. 

Kilde: designboom

© teamLab

Måske er du interesseret i...

Andre læser