Læs også

We:Do:Wood

We:Do:Wood

We:Do:Wood

Navnet WE:DO:WOOD skal forstås bogstaveligt for de to uddannede møbelsnedker tager træet alvorligt, både når det kommer til brug og bæredygtighed.

4. april 2011 af Signe Brogaard

Fulde navn: Henrik Thygesen
Uddannelse: møbelsnedker, Københavns tekniske skole 2006

Fulde navn: Sebastian Jørgensen
Uddannelse: møbelsnedker, Københavns tekniske skole 2006

WE:DO:WOOD blev etableret i 2006 og har fra begyndelsen skabt møbler, hvor omtanke og etik spiller en væsentlig rolle.

Makkerparret Henrik Thygesen og Sebastian Jørgensen har begge rødder i møbelsnedkertraditionen, hvilket afspejler sig i deres valg af træ som deres foretrukne materiale, men det bæredygtige af slagsen.

Hos WE:DO:WOOD gælder det, at man producerer møbler med omtanke, hvorfor der skal være respekt for miljøet såvel globalt som lokalt, når designet går fra tegneblok til produktion.

Holdningen, der præger duoens arbejde, er, at bæredygtighed ikke skal vælges på bekostning af æstetik eller økonomi, hvilket har resulteret i en række minimalistiske møbler i bæredygtigt bambus til både børn og voksne.

Respekten for materialerne kommer også til udtryk i formgivningen, der er præget af organiske rene linjer og enkle detaljer, der fremhæver snarere end overdøver træet.

Seneste

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Opskrifter