Rolf Hay

Arbejdet i en møbelbutik i Hannover vakte en brændende interesse for møbeldesign hos danske Rolf Hay, der i dag er medejer og designer i et af de mest populære danske designfirmaer Hay.

29. april 2011 af Signe Brogaard

Fulde navn: Rolf Hay
Dato:

Rolf Hay har siden endt værnepligt været involveret i møbelbranchen, men det var først i forbindelse IMM messen i Køln i 2003 at Rolf Hay i samarbejde med Bestseller-koncernen kunne slå dørene op til firmaet Hay.

Hay er udsprunget af et ønske om at skabe grobunden for endnu en guldalder i dansk design, og med Rolf Hays evne til at samle nogle af de mest nyskabende danske designere som Louise Campbell, Hee Welling og Jakob Wagner har firmaet fået en flyvende start.

Med flere forskellige designere tilknyttet er der ikke umiddelbart nogen rød tråd i Hays stil, men uanset, om det er Rolf Hay selv eller en af firmaets samarbejdspartnere, er innovation altid i fokus, både når det gælder det æstetiske udtryk og det rent produktionsmæssige aspekt, som teknik og materialer.

Rolf Hay står blandt andet bag Ella-bordet og Mags modul-sofaen ved siden af sin funktion som kreativ direktør i Hay, ligesom han også er en efterspurgt indretningsarkitekt. I 2009 modtog Rolf Hay prisen som årets ildsjæl fra Bolig Magasinet.

Seneste

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Opskrifter