Pil Bredahl

Pil Bredahl forlod et fast job for at opleve friheden, og succesen udeblev ikke.

24. februar 2009 af Kasper Foged Rasmussen
Da Pil Bredahl gik solo i 2005 efter en årrække som designer og kreativ produktchef hos Menu havde hun godt med succes i bagagen. Mange af hendes design for Menu var blevet klassikere, og hun var blevet tildelt Red Dot Awards for morteren i træ, som blev indlemmet i Museum of Modern Arts designshop og Paul Smith’s concept butik i New York.

– Jeg har altid vekslet mellem at designe til det kommercielle marked og skabe unikaprodukter.
Jeg elsker at gøre begge dele, men det er lidt nemmere, når du er selvstændig, siger hun. Den seneste store succes er reolen OTO 100, som produceres af Muuto. I 2007 blev den nomineret til prisen Best Interior Design of the Year i det internationale magasin Wallpaper. Den forhandles i 30 lande og har været vist i flere internationale magasiner.

I 2007 etablerede Pil Bredahl samarbejdet Fairtrade Designers med kollegerne Henriette
Melchiorsen og Liselotte Risell. De rejser rundt i verden og hjælper lokale kunsthåndværkere med at skabe et grundlag for at sælge deres ting i Vesten, hvilket har sat sig spor hos trioen.
– Vores arbejde har givet mig en større bevidsthed om at producere tingene ordentligt og undlade at forfalde til løsninger, der er skadelige, siger hun. Se mere på pilbredahldesign.dk og fairtradedesigners.com

Seneste

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Opskrifter