Læs også

200702_vind_lamper_full.jpg

Paolo Rizzatto

Piero Lissoni

Den italienske mesterdesigner Piero Lissoni har netop skabt sin første kollektion for danske Fritz Hansen (læs BO BEDRE nr. 1 2006). Her er et udvalg af hans bedste møbler.

13. januar 2006 af Tage Majland

Piero Lissoni har igennem mere end 10 år været en af de mest efterspurgte designere og er nærmest Italiens svar på Philippe Starck. Han står bag en omfattende række sofaer, stole, borde og køkkener fra de førende firmaer.

Han har selv svært ved at sige, hvor ideerne kommer fra.
- Det er som en jukeboks, hvor man putter en mønt i, og så spiller den. Sådan er det også for mig. Min mønt er bare mad, griner han.

Processen med at finde frem til de rette forhold i design af møbler kræver tålmodighed, fordi designprocessen ikke er en mekanisme fra A til B.

- En stol kan tage en uge eller 2 år at skabe, og de kan alligevel være lige gode, konstaterer Piero Lissoni.

Han tænker ikke meget over brugerne, køberne af hans møbler. Men han lægger meget vægt på at kontrollere alle aspekter fra produkt til præsentation af sine ting.

- Jeg tænker ikke “sofa” men rum, lys og stemning. Først bagefter tænker jeg på de ting, der skal sættes ind.

Italienske Boffi er et af de mest toneangivende firmaer inden for køkken og bad, og mange af modellerne igennem årene har været signeret Piero Lissoni – og de går nærmest aldrig af mode pga. det enkle udtryk.

Hans stil er de lige linier, store flader, dominerende firkanter, og han lægger stor vægt på møblernes høje indre kvalitet.

- Jeg kan lide enkelte design. Det er ikke, fordi jeg synes om, at de enkle møbler er dyre. Men det er en realitet, siger han.

Seneste

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Opskrifter