Læs også

200601_12designere_11_tord_01.jpg

Tord Boontje

Ole Palsby

Ole Palsby har rundet de 70 år. Han fik sit gennembrud med grydeserien Eva-Trio, blev verdensberømt med Alfi-kuglekanden og er her i 2005 mere aktuel end nogen sinde. Her taler han om zen og kunsten at vedligeholde sin logiske sans.

2. januar 2006 af Ingen forfatter

På sin fødselsdag den 1. april 2005 sad Ole Palsby på restaurant i den japanske storby Kyoto omgivet af gode venner og med et enkelt, veltillavet måltid mad foran sig. Vennerne har han fløjet over i anledning af sin 70-års fødselsdag, fordi han gerne vil vise dem det land, der mere end noget andet har inspireret ham og præget hans formgivning, siden han besøgte det første gang for 25 år siden. Ikke mindst enkelheden, som den f.eks. kommer til udtryk i fødselsdagsmiddagen, den traditionelle tilberedningsmetode teppan yaki, hvor maden steges på en gigantisk jernplade. Ole Palsby kom første gang til Japan i 1980 på foranledning af en god ven, der ville have ham til at samle en kollektion af japansk kunsthåndværk til at sælge i Danmark.

- Det er en fejltagelse at tro, at det er japansk kunsthåndværk eller arkitektur som sådan, der optager mig eller er grundlag for mit arbejde. Det er tankesættet inden for zenfilosofien, jeg prøver at gøre synligt i mine ting. Zenæstetikken flyder jo som en underflod i hele det japanske samfund, forklarer han i dagene op til sin afrejse.

- Det var længe før, Japanbølgen skyllede ind over Vesten. Branchen derhjemme kunne da heller ikke forstå det overhovedet. Hvad skulle den med japanske knive, keramik og lak?

Kuglens indre logik
Ole Palsby blev senere én ud af en række internationale designere, der fungerede som indkøbere for det japanske stormagasin Tobu hver især indsamlede de interessant design og opbyggede en samling, der for længst har overgået Museum of Modern Arts, som Ole Palsby udtrykker det. Men allerede på hans anden rejse til Japan blev Ole Palsby direkte involveret i japansk formsprog og tankegang. Førnævnte ven bad ham om selv at skabe en kollektion i japansk keramik. Det blev til en række hvide opbevaringskrukker med skrift i “underglaced blue” – den blå teknik, der bl.a. kendes fra det musselmalede stel. Her inddrog Ole Palsbys for første gang den japanske tankegang i sin formgivning.

- Det handler bl.a. om ægthed og om at udnytte materialet rigtigt. Forme tingene, så de er i pagt med materialet, forfalder smukt og bliver tidløse i den betydning, at de både er fysisk holdbare og til at holde ud at se på i lang tid. Det er så langt fra den amerikanske brug og smid væk-kultur, man kan komme.

- Prøv at sætte det i relation til f.eks. din kugletermokande for Alfi fra 1985.
- Jeg spurgte mig selv, hvilken rumgeometrisk figur, der er mest velegnet til en termokande. Og kuglen er svaret, fordi den har den mindste overflade i forhold til sit indhold. Kuglen er den absolutte form til en termokande, der jo er afhængig af temperaturen udvendig og indeni. Samtidig er det den geometriske form, der er stærkest over for tryk såvel udefra som indefra.

En krukke er en krukke
Ole Palsby taler om deduktion. Om at drage helt logiske slutninger for så vidt muligt at nå frem til den absolutte form – uden objektet mister sin funktion eller æstetiske udtryk. Den metode giver mening, fordi den f.eks. giver svaret på, hvorfor en krukke i store træk har den samme form, hvad enten det er en 2000 år gammel arabisk krukke til opbevaring af korn, en engelsk krukke fra 1750 til pibetobak eller en krukke fra en moderne dansk husholdning anno 2005.

- Der er en læresætning i zen, der lyder: If you want to experience the taste of water, drink it. Hvis tingene ser ud på en bestemt måde, så find ud af, hvorfor det forholder sig sådan. Jeg sidder aldrig med et stykke hvidt papir foran mig og tegner frit. Der ligger altid en stor undersøgelse bagved, forklarer Ole Palsby og begynder at tale om bestikkonceptet CombiNation, som han tegnede for tyske WMF, og som retfærdiggør ordet “koncept”, idet det består af ikke mindre end 58 dele, inklusive spisepinde.

- Jeg gennemgik bestikkets historie fra ende til anden. Læste et hav af bøger, sammenlignede bestikkets udformning gennem tiderne med samtidens gastronomi. Forstod, hvorfor gaflen var tregrenet, og hvorfor kniven blev spids. Først da gik jeg i gang med at tegne.

Seneste

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Opskrifter