Læs også

Kay Bojesen

Kay Bojesen portræt

© bobedre.dk

Kay Bojesen

Sølvsmeden Kay Bojesen blev heldigvis ikke ved sin læst men satte i stedet funktionalismen på dagsordenen sammen med sin udskårne dyrepark af klassisk legetøj.

13. oktober 2010 af Signe Brogaard

Fulde navn: Kay Bojesen
Dato: 15.08.1886-28.08.1958
Udannelse: Uddannet sølvsmed hos Georg Jensen, 1910
Retning: Skønvirke, funktionalisme

FÅ 3 NR. AF BO BEDRE + KAY BOJESEN SERVERINGSBESTIK til KUN 99 kr. + 29,50 i porto og ekspedition

Da Kay Bojesen i 1910 stod udlært var skønvirkestilen, den danske version af Art Nouveau og Jugendstil, på sit højeste, men det var i mødet med bauhausstilen og de funktionalistiske strømninger, at de klassiske Bojesen-former udsprang og gav ham en plads blandt funktionalismens pionerer i Danmark.

Efter endt læretid tilbragte Bojesen tre år i henholdsvis Tyskland og Frankrig, hvorpå han vendte tilbage til Danmark og åbnede sit eget værksted og butik. Kay Bojesen lod sig dog ikke begrænse til arbejdet med de ædle metaller, og i 1930’erne kastede han sig over træet, hvilket resulterede i de første dyrefigurer fra hans hånd. Han afholdt sin første selvstædige legetøjsudstilling i 1932 på Den Permanente, som han selv var med til at stifte i 1931.

Det var også i 1930’erne, at det senere så kendte Grand Prix-bestik(1938) så dagens lys. Bestikket, der oprindeligt var fremstillet i sølv, fik sit navn, da det i en udgave i rustfrit stål blev kåret med Grand Prix ved triennalen i Milano i 1951, 13 år efter det fandt vej til Bojesens tegnebræt, hvilket understreger hans fremsynethed.

Udover hans signaturværker som Aben (1951), Garderen (1942) og Elefanten (1953) skabte han knive i rustfrit stål for Universal Steel Co., samt børne- og dukkemøbler i blandt andet bambus og spanskrør sammen med hofkurvemageren R. Wengler. Fælles for al hans produktion er de rene, enkle linjer, der vækker materialet til live, hvad enten det er træ, sølv eller stål.

Udover Grand prix ved triennalen modtog Kay Bojesen også den hædersbevisning at blive slået til ridder af Dannebrog i 1955.

FÅ 3 NR. AF BO BEDRE + KAY BOJESEN SERVERINGSBESTIK til KUN 99 kr. + 29,50 i porto og ekspedition

Seneste

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Opskrifter