Læs også

200601_12designere_11_tord_01.jpg

Tord Boontje

Jens Juul Eilersen

er født i 1938, og som møbeldesigner er han autodidakt. Han startede på familiens fabrik i 1960, og snart sad han fordybet ved tegnebrættet og lavede møbelskitser.

2. marts 2007 af Peter Nordholm Andersen

- Jeg har altid tegnet meget og lavet mange skitser, selv om jeg ikke er specielt god til at tegne. Derimod er min stærkeste side mit øje for proportioner, siger Jens Juul Eilersen.

Ifølge Jens Juul Eilersen selv arbejder han altid meget hårdt med sine ting. Derfor laver den selvlærde møbeldesigner mange prototyper, før han er tilfreds med et møbel.

- Bare en eller to centimeters forskel fx på et armlæns bredde ændrer totalt på sofaens udseende. Proportionerne er utroligt betydningsfulde. Derfor prøver jeg altid at finde ud
af, hvordan et godt design kan blive endnu bedre, siger Jens Juul Eilersen.

Cube er navnet på denne flyder af en sofa, og navnet kommer ifølge Eilersen Furniture fra de store klassiske armlæn. Faktisk har designeren bag sofaen, Jens Juul Eilersen, selv møbleret sit hjem med lave loungemøbler. Han har en stor forkærlighed for store flydesofaer, og det ses i sofaens udformning: Her er virkelig god plads til at brede sig.

Modellen Cube er bygget op af to elementer, som i alt måler 280 cm. Cube kan i øvrigt sammensættes efter dit ønske. Til serien hører også et væld af hjørneelementer, chaiselongmoduler, skamler, rygstøtter og centermoduler mv. Desuden kan du også få sofaen Cube i læder.

Seneste

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Opskrifter