GamFratesi

Nord og syd mødes i GamFratesis designunivers, der trækker på både italienske og danske designtraditioner, men hvor de enkle linjer skaber harmoni frem for sammenstød.

23. marts 2011 af Signe Brogaard

Fulde navn: Stine Gam
Dato:1975-
Uddannelse: Arkitekt fra Arkitektskolen, Århus i 2006

Fulde navn: Enrico Fratesi
Dato: 1978-
Uddannelse: Industriel designer fra Ferrara Universitet

De kommer begge fra stolte designtraditioner og det lægger de to designere heller ikke skjul på i deres værker. I GamFratesis enkle design er der således klare referencer til klassikerne, men i duoens hænder får designet et moderne twist, der giver et humoristisk eller overraskende præg, som i stolen Cartoon, hvor den klassiske lænestol har fået skruet på proportionerne, hvilket giver stolen et barnligt, legesygt udtryk.

Den danske skoles grundlæggende regler om form og funktion forenes i parrets værksted med italiensk leg og elegance, hvilket skaber møbler, der er ligeså æstetiske, som de er funktionelle. Denne balance mellem æstetik og funktionalitet udspringer af parrets respekt for håndværk og kvalitet, hvor al design udspringer af prototyper, der er lavet i hånden, hvormed funktion og materialer således er med til at skabe rammerne for formen,

GamFratesi har allerede modtaget en flere hædersbevisninger for deres arbejde som ‘Planken Ud Prisen’ i 2009 og prisen for Bedste Upcoming designer af Boligmagasinet (2008), Forum AID Award for Cartoon-stolen (2009).
Derudover har de deltaget i messer og udstillinger i Milano, Stockholm, Copenhagen, Cologne, New York, Shanghai, London Berlin, blandt andet som en del af designfællesskabet Grand Danois.

Seneste

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Opskrifter