Fernando og Humberto Campana portræt
Fernando og Humberto Campana portræt Fernando og Humberto Campana portræt © bobedre.dk

Fernando og Humberto Campana

Selvom ingen af brødrene Campana er uddannede designere, har Humberto og Fernando Campana egenhændigt formået at sætte Brasilien på landkortet, når det gælder moderne industrielt design.

24. juli 2011 af Signe Brogaard

Fulde navn: Fernando Campana
Dato: 19.05.1961
Uddannelse: BA i arkitektur fra São Paolo School of Fine Arts, 1981

Fulde navn: Humberto Campana
Dato: 17.03.1953
Uddannelse: BA i jura University of São Paolo

Brødrene Campana begyndte at designe møbler sammen i midten af 1980’erne og de selvlærte designere er i dag ikke til at komme uden om, når man taler om moderne design.

I brødrenes hænder forvandler beskedne materialer sig til dekadent design, der i opfindsomhed ikke står tilbage for andre designnationer. Ud fra materialer som brugte cykelslanger, træstumper og stofrester skaber brødrene stole med deres eget unikke udtryk, som har sikret dem anerkendte samarbejdspartnere som Alessi, Edra og Cappellini.

Deres levende og energiske udtryk sammenvæver São Paolos urbane kitsch med den brasilianske natur til en stil, der ikke ligner noget andet moderne design lige nu. Forvandlingselementet er et gennemgående træk i brødrene Camapanas design, både i kraft af deres valg af materialer mens også i deres evne til at give gammelkendte former et frisk og overraskende twist.

I 1998 kunne de to brødre som de første brasilianske designere udstille deres værker på Museum of Modern Art i New York.

Ved siden af deres arbejde som designere har Humberto og Fernando undervist på the Brazilian Museum of Sculpture MUBE i São Paolo og siden 1998 også undervist i industrielt design på FAAP ( Fundação Armando Álvares Penteado). I 2008 modtog de prisen som Designer of the Year i Miami.

Seneste

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Opskrifter