Cecilie Manz

Minimalisme, Minima, Manz! Cecilie Manz er blandt sin generations fremmeste designere med sit enkle og raffinerede design tager arven op fra de danske møbelklassikere på sin egen finurlige vis.

Fulde navn: Cecilie Manz
Dato: 1972-
Uddannelse: Designer fra Danmarks Designskole, 1997

Der er ikke meget Cecilie Manz ikke har givet sig i kast med, når det kommer til design.

Den minimalistiske designer har med succes bevæget sig fra møbler til glas til lamper og uanset om det er en brødkurv eller et bord, det drejer sig om skinner originaliteten igennem, som i glasserien Minima, hvor nostalgiske toner blander sig med moderne elegance.

Cecilie Manz skaber brugsgenstande blottet for overflødige detaljer, hvor funktionalitet går hånd i hånd med originalitet.

Selvom hun hylder enkelheden i sit design rummer hendes formsprog en finurlighed, der giver værkerne personlighed og karakter, hvilket blandt andet ses i hendes stige ”Hochacht”, der også kan fungere som stol eller Mikado-bordet, der sikrede hende Dansk Designpris i 2004.

Udover sit samarbejde med firmaer som Holmegaard, Fritz Hansen og Kähler har Cecilie Manz også skabt unikaværker til konkurrencer som ”Et møbel til en kendt dansker” i 2004, hvor hun modtog førsteprisen for opbevaringsmøblet Khaders Kapitler til politikeren Naser Khader.

Siden sin afgang fra designskolen har priserne regnet ned over Cecilie Manz.

I 2000 modtog hun således både Klaessons Design Team Prize og Bo Bedres Design Pris, og siden har hun blandt andet modtaget Inga og Ejvind Kold Christensens Fond’s Hæderspris (2003), Statens Kunstfonds 3-årige arbejdslegat (2004), Den Danske Designpris (2004 & 2008), Møbelprisen(2007), Finn Juhl prisen (2007) og Kunstpreis Berlin i 2008.

Senest har hun modtaget prisen som Årets Navn ved Bo Bedre Awards 2009.

Seneste

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Opskrifter