Enkel og fin anretning - en opskrift som egner sig til forret eller frokost.
Opskrift til 4 personer
belugalinser 2 dl
olivenolie, mild, eller vindruekerneolie, 6 spsk.
vaniljestang ¼ polynesisk
citron ½
honning 1 tsk.
torskefilet 400 g
salt og peber
hvidkål 2 håndfulde, fintsnittet
Sæt ovnen på 200°. Kog linser efter anvisning. Kom olie, vaniljekorn og vaniljestang i en lille gryde, og lad det blive gennemvarmt.
Tag det fra varmen, og lad det stå. Lige før spisning tages vaniljestangen op, og olien smages til med citronsaft, honning og salt. Læg torskefileterne i bunden af en ildfast form. Drys salt og peber over.
Tag et stykke bagepapir, krøl det let sammen, skyl det under den kolde hane, og dæk fisken med det fugtige papir. Bag fisken i ca. 6 minutter.
Service: Bestik Focus de Luxe edition 2007 fra Gense. Dug: Design Margit Brandt Home collection. Tallerkenen fra www.axumbohemia.dk
BO BEDREs faste dessertkok Morten Heiberg har designet dette smarte bagesæt specielt til BO BEDRE.