En let, lille forret med søde, knasende jordskokker og smagfuld ost.
Blåskimmelost og jordskokker er et yderst velsmagende par. Og et spelt- eller måske valnøddebrød vil gøre sig godt til.
Opskrift til 4 personer
jordskokker ca. 10 stk.
citron 1 stk.
olie 2 spsk.
risvineddike 1 spsk.
akaciehonning 1 tsk.
salt og peber
salatblade 4 håndfulde af blandet slags
blåskimmelost 150 g
parmesanost en håndfuld
Skræl jordskokkerne, skær dem i tynde skiver, og kom dem i en skål med vand tilsat lidt citronsaft.
Rør dressingen sammen af olie, eddike, honning, og smag til med salt og peber.
Fordel salatbladene på fire tallerkener, og fordel de afdryppede jordskokker over.
Kom blåskimmelost i mindre stykker på, inden du høvler parmesanost over.
Slut af med at dryppe lidt dressing over, og servér.
Tallerken fra Habitat.
BO BEDREs faste dessertkok Morten Heiberg har designet dette smarte bagesæt specielt til BO BEDRE.