Hovedretter

Mandarin og kanel-soufflé med granatæblemarengs

Denne opskrift er en smuk og smagfuld finale med en lille soufflé til hver gæst og frugter overtrukket med marengs.

Opskrift til 4 personer
smør 25 g, smeltet – til formene
sukker til formene
sødmælk 2 dl
rørsukker 4 spsk.
stødt kanel ½ tsk.
smør 40 g
hvedemel 40 g
æggeblommer 4 stk.
mandarin 1 stk., fintrevet skal herfra
mandarinsaft 2 spsk., friskpresset
æggehvider 4 stk.

Granatæblemarengs:
granatæbler 2 stk.
mango 1 stk., moden
mandariner 5 stk.
pistacienøddekerner 1 dl, hele og halve
pasteuriserede æggehvider 2 stk.
rørsukker 6 spsk.

Varm ovnen op til 190°. Stil fire souffléforme (á ca. 2 dl) på køl. Smelt de 25 g smør, og pensl formene ad to gange. Drys dem godt med sukker i bund og sider.

Kom mælk, sukker og kanel i en tykbundet gryde og varm det op, til sukkeret er smeltet.

Annonce

Smelt 40 g smør i en anden tykbundet gryde, uden at brune det. Tilsæt melet på én gang, og varm blandingen godt igennen under omrøring. Rør den varme mælkeblanding i, og giv det hele et opkog.

Tag gryden af varmen, og lad dejen køle lidt af, inden du vender æggeblommer, mandarinskal og mandarinsaft i lidt efter lidt. Pisk hviderne stive, og vend dem i.

Fordel dejen i de fire forme, og bag souffléerne midt i ovnen i ca. 23 min. – åbn ikke ovndøren, da souffléerne let falder sammen.

Granatæblemarengs:
Flæk granatæblerne, og bræk forsigtigt kernerne ud. Skræl mangoen, og skær den i stykker. Skær skal og hinder af mandarinerne – følg frugtens form, så du får de hele mandarinfileter fri.

Annonce

Pisk æggehvider og sukker til en let marengs.

Fordel frugt og pistacienødder på fire tallerkener, træk marengsen over, og “brænd” den sprød med en gasbrænder.

Servér det hele, så snart souffléerne kommer ud af ovnen.

Husk: Gæsterne venter på souffléerne og ikke omvendt!

Tip: Souffléerne kan stå tildækkede i køleskabet ca. 4 timer inden bagning. Du kan også stille souffléerne tildækkede i fryseren. Bag så de frosne souffléer ved 190° i 30-32 minutter.

Tallerken, FormFatale, bestik, Aztec, Stelton Norstaal.

Læs mere om
Iform

Annonce

Abonnementstilbud

8 numre + Morten Heiberg bagesæt

8 numre + Morten Heiberg bagesæt

BO BEDREs faste dessertkok Morten Heiberg har designet dette smarte bagesæt specielt til BO BEDRE.

Nyeste artikler

Årets læserpris 2012

Årets læserpris 2012

Stem på DIN personlige favorit og ...
Læs mere

Årets relancering 2012

Årets relancering 2012

Den danske designarv gemmer på mange ...
Læs mere

Årets design 2012

Årets design 2012

BO BEDREs designpris gives til ...
Læs mere

Årets lampe 2012

Årets lampe 2012

BO BEDREs lampepris gives til en ...
Læs mere

Tilmeld nyhedsbrev

Annonce

Annonce

Annonce