En nem og rigtig lækker opskrift på sommerdessert.
Opskrift på 12 stykker
smør 125 g
æg 2 stk.
sukker 1 ½ dl
hvedemel 1½ dl
vaniljesukker 2 tsk.
bagepulver 1½ tsk.
salt ¼ tsk.
Fyld:
marcipan 100 g
jordbær 12, gerne en fast sort,
som ikke koger ud
Glasur:
pasteuriseret æggehvide 1 bæger
flormelis 4 dl
jordbær 12 små
Sæt ovnen på 200 grader. Smelt smørret i en gryde.
Pisk æg og sukker sammen i en skål. Bland mel, vaniljesukker, bagepulver og salt i en anden skål. Kom de tørre ingredienser i æggesnapsen, og pisk sammen. Hæld smørret i, og pisk sammen.
Sæt 12 muffinforme af papir i en bageform med huller til 12 muffins. Fordel dejen ligeligt.
Skær marcipanen i 12 skiver, og lad en marcipanskive glide ned i hver form. Sæt et jordbær i dejen. Bag muffinsene i ca. 15 minutter. Tag ud og afkøl helt.
Kom æggehvide i en skål, og rør flormelis i lidt efter lidt, indtil du har en fast glasur. Fordel glasuren på muffinsene, og top dem med jordbær.
BO BEDREs faste dessertkok Morten Heiberg har designet dette smarte bagesæt specielt til BO BEDRE.