Desserter

Dit livs bryllupskage

Et bryllup er den ultimative fest, og bryllupskagen højdepunktet. Disse to hjemmelavede kreationer i henholdsvis tre og fire etager tager tid at lave, men så rækker denne opskrift også til 60-70 gæster.

Opskrift på bryllupskage i tre etager

Hver kage består af 4 bunde og to slags fyld, lys chokoladecreme og jordbærcreme. Bundene bages i de samme tærteforme, som bruges til bryllupskagen i fire etager, men her er diametrene 21, 26 og 32 cm. Bundene til den nederste og midterste kage bages ad fire omgange, altså enkeltvis. Til kagen på toppen bages to bunde, som flækkes. Start med denne mindste kage, så får du lidt øvelse til de store.

Til en bund på 21 cm, flækkes
2 æg
60 g sukker
60 g mel
1 ½ spsk. klaret lunt smør (smeltet og uden det hvide bundfald)

Til smøring af bundene
200 g sød kastanjecreme fra dåse
150 g jordbærmarmelade, koges op og moses gennem en si

Chokoladecreme
3 dl piskefløde
korn af ½ flækket vanillestang
150 g hvid chokolade
1-2 spsk. sød kastanjecreme

Annonce

Jordbærcreme
125 g blødt smør
125 g flormelis
1 spsk. salmonellafri æggeblomme
100 g jordbær (frosne optøes og moses)

Bundene
Pisk æg og sukker til en tyk, hvid creme. Fold mel i og dernæst smør. Fyld dejen i den indstillede tærteform, bag ved 175 grader i 12-15 minutter, og afkøl kagen i formen, før den løsnes med en kniv. Gentag en gang, og flæk de to bunde næste dag, så får du fire bunde i alt.

Chokoladecreme
Kog piskefløden op med vanillen. Lad den hvide chokolade smelte i fløden. Hæld blandingen i en skål, og stil den i køleskab til næste dag. Derefter piskes blandingen stiv og smages til med den søde kastanjecreme.

Jordbærcreme
Pisk smør hvidt med flormelis og æggeblomme, og pisk de mosede jordbær i. Bærrene må ikke være for kolde, så bliver smørcremen grynet. Læg kagen sammen. Smør halvdelen af kastanjecremen på den ene bund, dæk med lys chokoladecreme, derover en bund, smurt med jordbærmarmelade, som dækkes med et lag jordbærcreme.

Annonce

Sæt kagen sammen
Så startes forfra, og når marmeladen på den øverste bund er tør, dækkes kagen med udrullet marcipan. Efter denne grundopskrift laves de øvrige kager, se ingredienslsiterne for de forskellige diametre. Marcipan til indpakning som til bryllupskagen i fire etager. Overskydende marcipan kan foldes til pynteblomster. Desuden den halve portion glasur (1½ æggehvide, 350 g flormelis og 1 tsk glycerin).

Til en bund på 26 cm
2 æg
60 g sukker
60 g mel
1½ spsk. klaret, lunt smør
Gentages tre gange. Bundene bages 10-11 minutter ved 175 grader.

Til smøring af bundene
450 g sød kastanjecreme
250 g jordbærmarmelade

Annonce

Til chokoladecremen
4½ dl piskefløde
korn af 1 flækket vanillestang
250 g hvid chokolade
2-3 spsk. sød kastanjecreme

Til jordbærcremen
185 g blødt smør
185 g flormelis
1½ spsk. salmonellafri æggeblomme
150-185 g jordbær

Til en bund på 32 cm
4 æg
110 g sukker
110 g mel
3 spsk. klaret, lunt smør
Gentages tre gange (i alt bages bundene altså fire gange) - hver bund bages 13-14 minutter ved 175 grader.

Til smøring af bundene
500-550 g sød kastanjecreme fra dåse.
400 g jordbærmarmelade

Til chokoladecremen
6 dl piskefløde
korn af 2 vanillestænger
300 g hvid chokolade
3-4 spsk. sød kastanjecreme

Til jordbærcremen
300 g blødt smør
300 g flormelis
3 spsk. æggeblomme
300-350 g jordbær

Læs mere om

Bryllupskage i tre etager

Annonce

Abonnementstilbud

8 numre + Morten Heiberg bagesæt

8 numre + Morten Heiberg bagesæt

BO BEDREs faste dessertkok Morten Heiberg har designet dette smarte bagesæt specielt til BO BEDRE.

Nyeste artikler

Når kun det bedste er godt nok

Når kun det bedste er godt nok

Gennemtænkt og gennemført. Det er ...
Læs mere

Gratinerede asparges

Gratinerede asparges

Enkelt, sommerligt og godt.
Læs mere

Blæksprutte

Blæksprutte

Nem og lækker.
Læs mere

Asparges - Grønne

Asparges - Grønne

De er så knasende sprøde og smager ...
Læs mere

Tilmeld nyhedsbrev

Annonce

Annonce

Annonce