© Stine Christiansen, Nordic Skovdal

Julehygge med hjemmelavet gløgg og æbleskiver

December er lig med julehygge. Her få du opskriften på hvid gløgg og æbleskriver med søde overraskelser, der uden tvivl vil bidrage til julehyggen.

5. december 2016 af Gitte Heidi Rasmussen
Hvid gløgg med og uden alkohol
© Stine Christiansen, Nordic Skovdal

Hvid gløgg med og uden alkohol

Arbejdstid: 15 minutter
Tid at trække: 1 time
Antal: 6 glas

Ingredienser

2 dl æblemost
1 dl sukker
1 appelsin i skiver 6 hele nelliker
2 stjerneanis
1 stang kanel
1 flaske tør hvidvin 1 appelsin
1 lille æble

Fremgangsmåde til gløgg med og uden alkohol

1. Bring æblemost, sukker, appelsin og krydderier i kog under omrøring, sluk for varmen, og lad trække, mindst 1 time.
2. Si krydderierne fra, tilsæt hvidvin, og varm gløggen op, den må ikke koge.
3. Fordel den rygende varme gløgg i glas tilsat en skive appelsin samt æble.

Tip: Alkoholfri! Lav drikken til børnene – og andre, der ikke ønsker alkohol - på udelukkende 1 liter æblemost. 

© Stine Christiansen, Nordic Skovdal

Æbleskiver med søde overraskelser

Arbejdstid: 20-30 minutter
Tid i ovn: ca. 30 minutter
Antal: 30

Ingredienser

250 g hvedemel
2 tsk. bagepulver
2 æg
50 g sukker
1⁄2 økologisk citron, revet skal
1⁄2 tsk. stødt kardemomme
1⁄2 tsk. salt
5 dl kærnemælk
75 g smeltet smør
50 g smør til bagning

VÆLG SELV FYLD
marmelade, nougat, Nutella, chokolade, marcipan, svesker eller æbler

Fremgangsmåde til æbleskriver

1. Bland hvedemel og bagepulver.
2. Pisk æggehviderne stive.
3. Pisk æggeblommer, sukker, citronskal, kardemomme, salt og kærnemælk sammen.
4. Rør melblandingen i, og pisk, til dejen er klumpfri. Rør 75 g smeltet smør i.
5. Vend de piskede æggehvider forsigtigt i.
6. Varm en æbleskivepande op til middelvarme. Kom lidt smør i bunden af hver, og lad det bruse op.
7. Fyld hullerne 3⁄4 op med dej, og kom efter 1 min. 1⁄2 tsk. fyld efter eget ønske i hver.
8. Vend dem med en strikkepind/ gaffel stukket ind i den bagte kant, når dejen begynder at stivne og hæve i kanterne.
9. Drej æbleskiverne runde ad flere gange.
10. De er bagte, når der ikke længere hænger dej fast på stikkepinden, når den stikkes ind i midten.

Tip: Hold æbleskiverne varme i ovnen. De mister deres sprødhed hvis de dækkes til.

Tip: Æbleskiverne kan bages på helt traditionel vis uden fyld. Eller du kan fylde med det fyld, du holder mest af. 

© Stine Christiansen, Nordic Skovdal

Seneste

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Opskrifter