© Anders Schønnemann

Tabouleh med grønkål

Denne skønne farverige salat er genial som tilbehør til de fleste af vinterens simreretter. Den smager også godt til lam eller et stykke fisk.

11. februar 2016 af Lone Kjær

Opskrift på tabouleh med grønkål

Til 4 personer

Sund og delikat tabouleh – ved at bruge grønkål får man en mere vitaminrig couscous.

Ingredienser

couscous 1 dl
grønkål 200 g renset
olivenolie 1 spsk
salt og peber
klementiner 2 stk.
pinjekerner 2 spsk.
rødløg 1 stk.
persille 1 lille bundt
olivenolie

Sådan gør du

• Tilbered couscous som angivet på emballagen. Snit grønkålen fint, og steg den i olivenolie, til den falder sammen. Tag grønkålen af panden, og krydr med salt og peber.

• Skær klementiner i fileter. Rist pinjekerner gyldne på en tør pande. Hak rødløget. Vend couscous med grønkål, klementiner, pinjekerner, rødløg og hakket persille. Smag salaten til med en god olivenolie.

Seneste

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Opskrifter