© Anders Schønnemann

Sprød kålsalat med appelsin og andeconfit

En lækker hverdagssalat med sprød rødkål, andeconfit og en god, syrlig dressing som prikken over i'et.

5. januar 2017 af Lone Kjær

Opskrift på sprød kålsalat med appelsin og andeconfit

4 personer

Mange ville måske mene, at rødkål og and hører julen til, men denne lækre kålsalat kan sagtens gå hele året rundt. 

SPRØD KÅLSALAT
andelår confiterede 2-3 stk.
rødkål 1 lille
salt 1 tsk.
sukker 1 tsk.
julesalat 1 stk.
appelsiner 2 stk.
tørrede abrikoser 75 g
granatæble 1 stk. 

DRESSING
eddike 1 spsk.
sennep grovkornet 1 tsk.
honning flydende 1 tsk.
olivenolie 3 spsk.

Sådan gør du

  • Kom andelår i et ovnfast fad med det fedt, som følger med, og lun i ovnen ved 180 grader i ca. 20 min.
  • Fjern stokken og de yderste blade af kålen. Snit kålen fint. Drys med salt og sukker, og kram den godt. Skær bunden af julesalaten, og snit den fint. Skær appelsinerne i fileter. Hak abrikoserne. Halvér granatæblet, og fjern kerner med en ske. Pres saften over kålen, og vend med julesalat, appelsin, abrikoser og granatæble. 
  • Rør eddike med sennep, flydende honning og olie, og vend i salaten. 
  • Findel andeconfit med to gafler og fordel i salaten. 

© Anders Schønnemann

Sprødt, salt og sødt - salaten har det hele. Stort keramikfad fra Tine K. Home, træske fra The Travelling Band.

Seneste

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Opskrifter