Bløde tacos med braiserede oksekæber, syltede rødløg og hjemmelavet salsa.
© Anders Schønnemann

Soft tacos med braiserede oksekæber

Simreret serveret i bløde tacos med masser af lækkerier. Det er uformelt, virkelig velsmagende og skal nydes med en kold øl.

28. januar 2016 af Lone Kjær

Opskrift på bløde tacos med braiserede oksekæber

Til 4-6 personer

Braiserde oksekæber

løg 2 stk.
hvidløg 2 fed
gulerod 1 stk.
olivenolie til stegning
oksekæber 4 stk.
oregano 1 tsk.
paprika 1 tsk.
chipotle 2 tsk.
spidskommen 2 tsk.
tomatpure 1 spsk.
mørk øl 5 dl
oksefond 2 dl
sorte bønner 1 dåse

Syltede rødløg

rødløg 1 stk.
eddike 1 dl
rørsukker 1 dl

Koriandersalsa

koriander 1 bundt
hvidløg 2 fed
lime 2 stk.

cremefraiche 18% 2 dl
bløde tacos eller tortillaer ca. 16 stk.

Sådan gør du (braiserede oksekæber)

• Hak løgene. Pres hvidløgene. Skær gulerod i små tern.
• Varm lidt af olien i en stor ovnfast gryde. Brun oksekæberne godt, og sæt til side. Svits løg, hvidløg og gulerod et par minutter sammen med krydderierne.
• Tilsæt tomatpure, øl og fond, og kom de brunede kæber tilbage i gryden. Bring i kog, og læg låg på gryden. Sæt gryden i ovnen ved 150 grader, og lad kødet stege i ca. 3 timer.
• Afdryp og skyl bønnerne, og kom dem i gryden til kødet. Lad dem stege med de sidste 15 min. Vend godt rundt, og smag til med salt og peber.

Sådan gør du (syltede rødløg)

• Skær løget i tynde både. Kom løg, eddike og sukker i en gryde, og kog op, til sukkeret er opløst. Tag gryden af varmen, og lad løgene afkøle i lagen.

Sådan gør du (koriandersalsa)

• Hak koriander, og vend med presset hvidløg og limeskal.
• Lun de bløde tacos og servér med oksekæber, syltet løg, koriandersalsa og cremefraiche.

TIP Hvis du vil lave hjemmelavede tacos, så kræver det masa harina – mexicansk majsmel – og en tortillapresser. Du kan bestille begge dele hos chilihouse.dk.

Seneste

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Opskrifter