© Anders Schønnemann

Hornfisk i salat med rabarberdressing

Hornfisk er en herlig spise, og sammen med syrligheden fra rabarber, er det er rigtig delikatesse.

16. juni 2017 af Lone Kjær

4 personer

HORNFISK I SALAT
2 hjertesalater
300 g kogte kartofler
1 agurk
200 g ærter i bælg
4 hornfiskefileter
salt og peber
smør 

Del salaten i blade. Skyl dem godt, og slyng dem tørre. Riv dem evt. i mindre stykker. Halvér kartoflerne. Skær agurk i brede spåner med en kartoffelskræller. Bælg ærterne.
• Klip finnerne af hornfiskene, og skær hver filet i mindre stykker. Rids skindet og krydr med salt og peber. Smelt smørret på en varm pande, og steg fileterne sprøde på skindsiden i ca. 2 min. Vend fileterne og steg i yderligere ca. 1 min.

RABARBERDRESSING
1 dl piskefløde
saft af 1⁄2-1 citron
2 tsk. sukker
friskkværnet peber
1-2 spsk. rabarbersmør

• Rør fløde med citron, sukker og krydr med peber. Smag flødedressingen til med rabarbersmør.
• Anret salat med kartofler, agurk, ærter og hornfisk, og dryp rabarberdressingen over. 

Seneste

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Opskrifter