Helstegt kylling fyldt med urter og citronrisotto
Helstegt kylling fyldt med urter og citronrisotto

Helstegt kylling fyldt med urter og citronrisotto

© Anders Schønnemann

Helstegt kylling fyldt med urter og citronrisotto

Den helstegte kylling er fyldt med dejlige krydderurter og står bare og hygger sig i ovnen, mens du gør den cremede citronrisotto klar. En god hvidvin i glassene og friske urter på bordet, lige til at nippe af – så dufter det en smule af forår.

Opskrift til 4 personer

kylling 1 stk., stor
urter en håndfuld, fx persille, oregano og kørvel
salt og peber
løg 1 stk.
smør 25 g
arvorio-ris 4 dl
hvidvin 2 dl
hønsebouillon 1 l
parmesanost 100 g
citron 1 stk. økologisk
slikærter 400 g
kørvel til pynt

Sæt ovnen på 225°.

Dub kyllingen tør, og fyld den med urter. Læg den i en ildfast form, og drys med salt og peber. Steg kyllingen midt i ovnen i ca. 1 time.

For at se om kyllingen er færdigstegt kan du prøve at dreje lidt på det yderste af lårbenet. Hvis benet løsner let fra kødet, er den gennemstegt. Hvis ikke, giv den 10-15 min. mere. Begynder kyllingen at blive for mørk, dæk med alufolie.

Hak løget fint, og svits i smør i en gryde. Kom ris heri, og svits videre, uden at det tager farve.

Hæld vin i gryden, og rør rundt. Når vinen er absorberet af risen, hældes et par dl bouillon i gryden, og der røres rundt. Lad bouillonen absorberes af risene. Gentag et par gange, indtil al bouillon er kogt ind, og risottoen er blød og cremet.

Riv osten, og vend i, indtil den er smeltet. Riv den gule skal på citronen fint, og vend i. Smag til med salt og peber.

Servér risottoen med et drys kørvel, kylling, sky og snittede slikærter.

Service og kop, Mano, fra Kähler, vase i baggrunden af Hanne Bertelsen.

Seneste

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Opskrifter