© Anders Schønnemann

Agurkeruller med laks og gedeostecreme

Vi er store fans af de små forfriskende laksehapsere svøbt i agurk og med cremet gedeostfyld.

4. maj 2017 af Lone Kjær

4 personer / ca. 8 ruller

INGREDIENSER: 

75 g blød gedeost (kan erstattes af flødeost naturel)
1-2 spsk. cremefraiche
1 spsk. hakket dild
1 spsk. hakket purløg salt og peber
1 agurk
100 g røget laks i skiver

SÅDAN GØR DU:

  • Rør gedeost med cremefraiche og krydderurter (tag lidt fra til pynt) og smag til med salt og peber.
  • Skær agurken i brede spåner med en kartoffelskræller. Du skal minimum bruge 16 skiver. Skær laksen i mindre stykker. Læg to agurkespåner på et skærebræt, og fordel laksen herpå. Skær evt. laksen til, så de passer sammen i størrelsen. Kom en lille skefuld rørt gedeost herpå og rul forsigtig sammen. Gentag indtil du har 8 ruller. Pynt rullerne med resten af de hakkede krydderurter. 

Seneste

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Opskrifter