© Anders Schønnemann

Syndigt lækker pærefrangipane med dulce de leche-parfait

Denne dessert er det perfekte, søde punktum på en lækker middag, og den bliver uden tvivl et hit blandt gæsterne.

8. december 2016 af Lone Kjær

Opskrift på pærefrangipane med dulce de leche-parfait

Denne lækre dessert består af en velsmagende, saftig kage med pære og en vidunderlig parfait med flydende karamel.

DULCE DE LECHE-PARFAIT
æggeblommer 4 pasteuriserede (svarer til 2 bægre)
rørsukker 75 g lyst
vaniljestang korn af 1 stk.
piskefløde 2 dl
mascarpone 250 g
dulce de leche 1 dl

PÆREFRANGIPANE - 8 små kager
smør 100 g
sukker 100 g
mandelmel 100 g
hvedemel 50 g
æg 2 stk.
hvid chokolade 50 g
pærer 4 stk.
abrikosmarmelade 4 spsk.
mandelflager 50 g

Sådan gør du

DULCE DE LECHE-PARFAIT
  • Pisk æggeblommer, rørsukker og vaniljekorn luftigt. Pisk fløden til skum. Tilsæt mascarpone, og pisk forsigtigt, til cremen er ensartet. Vend forsigtigt cremen i æggesnapsen til en ensartet creme.
  • Hæld cremen i en beholder med låg og frys i ca. 4 timer. Når iscremen er halvfrossen, røres den med dulce de leche, hvorefter den fryses igen.

PÆREFRANGIPANE

  • Tænd ovnen ved 175 °.
  • Rør smør med sukker, mandelmel, hvedemel og æg.
  • Hak chokoladen og kom i dejen. Fordel dejen i en smurt form ca. 10 x 30 cm.
  • Halvér pærerne, fjern kernehus og fordel de halve pærer i dejen – gerne med stilk. Lun abrikosmarmeladen og pensl over pærerne. Drys med mandelflager, og bag kagen i ovnen i ca. 15 min., til den er gyldenbrun. Afkøl kagen.
  • Servér med dulce de leche-parfait.
© Anders Schønnemann

Seneste

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Opskrifter