Blåbæris med karamel og knas

Uforskammet lækker dessert, der byder på saltkaramel, råsyltede blåbær, crumble og blåbæris. Syrlig, sød, sprød og blød. Stifteren bag Magasinet Lækkerier, Mika Wulff, er solgt - og spiser snildt hele portionen selv…

12. februar 2016 af Mika Wulff, Magasinet Lækkerier #2

Mængde: 4 personer

Ingredienser



Saltkaramel:


150 g sukker
75 ml piskefløde
1/3 tsk salt

Råsyltede blåbær:
30 g blåbær
15 g sukker

Crumble:


15 g havregryn
30 g hvedemel
30 g brun farin
30 g smør
ca. 2 spsk frysetørrede blåbær

Blåbæris:


230 g blåbær
150 g sukker
100 ml piskefløde
100 ml minimælk
1 tsk frisk citronsaft

TIP: Brug gerne fronsne blåbær, de har ofte mere smag end de friske som kan købes uden for sæson

Pynt:


Rød syre

Fremgangsmåde



Saltkaramel:


Varm fløde op i en gryde. Smelt sukker til gylden karamel i en anden gryde, og hæld den varme fløde ned i karamellen i en tynd stråle, mens du rører. Tilsæt salt. Hæld karamellen på glas, og sæt den på køl indtil brug.

Råsyltede blåbær:


Kom blåbær og sukker i en skål, og rør godt rundt, så nogle af bærrene moses lidt. Lad bærrene stå og trække, til sukkeret er opløst.

Crumble:


Bland havregryn, mel og brun farin sammen i en skål, og smuldr smørret i med fingrene. Fordel crumblen på en bageplade beklædt med bagepapir, og bag den sprød i ca. 10 min ved 175 grader. Lad den køle helt af, og bland den med knuste, frysetørrede blåbær.

Blåbæris:


Giv blåbær og sukker et hurtigt opkog i en gryde, og hæld det over i en skål. Tilsæt fløde og mælk, og blend massen. Smag til med citronsaft. Køl massen ned, og kør den på ismaskine.

Anretning


Anret 1 spsk saltkaramel på midten af tallerkenen. Fordel 1 tsk råsyltede blåbær og 2 spsk crumble ovenpå. Top med en scoop blåbæris, og pynt med rød syre. Server!

TIP: Vil du forenkle desserten, så erstat den hjemmelavede blåbæris med en god købeis.

 

Du kan finde denne - og mange andre lækre opskrifter - i Magasinet Lækkerier, som kan downloades gratis i AppStore og Google Play.

Få mere inspiration hos Magasinet Lækkerier her!

Seneste

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Opskrifter