surdejsboller opskrift
© Tia Borgsmidt

Rustikke surdejsboller

Opskriften på velsmagende og rustikke surdejsboller. Perfekt til en weekendbrunch!

11. maj 2018 af Lone Kjær

Surdejsboller

Det kræver en god surdej og lidt planlægning at bage de her boller. Start surdejen op ca. 4 dage, før du vil bage, eller køb en færdig surdej, hvis det passer dig bedst. Resultatet er velsmagende, rustikke surdejsboller, der hæver koldt natten over.

Opskriften er på ca. 9 stk.

Surdej

Det skal du bruge:

  • 1 dl hvedemel
  • ½ dl rugmel
  • ½ dl fuldkornsmel
  • 2 dl vand

Sådan gør du:

  • Rør de tre slags mel sammen i en skål, og tilsæt vandet. Rør godt rundt, og lad skålen stå tildækket på køkkenbordet i 4 dage. Rør i den undervejs. Den er klar, når den lugter gæret og af øl.

surdejsboller opskrift
© Tia Borgsmidt

Dej

Det skal du bruge:

  • 5 g gær
  • 3 dl koldt vand
  • 2 dl surdej
  • 1 spsk. havsalt
  • 3 dl havregryn
  • ca. 350 g hvedemel
  • Lidt olivenolie

Sådan gør du:

  • Rør gær, vand og surdej sammen – tilsæt salt og havregryn, og rør dejen sammen på en røremaskine. Tilsæt hvedemel lidt ad gangen, og justér mængden undervejs – der kan være stor forskel på mel og melets sugeevne, så mine mål er blot vejledende.
  • Start ud med lav hastighed, og sæt mere turbo på efterhånden. Når dejen begynder at slippe skålens kanter og begynder at være smidig og danne tråde, ælt dejen i længere tid. Jeg bruger røremaskine ved medium hastighed og rører i ca. 10 minutter.
  • Når dejen er æltet godt, dryppes lidt olivenolie over. Stil dejen tildækket på køl natten over eller i 10-20 timer.
  • Tag dejen ud af køleskabet, og lad den stå ved stuetemperatur i ca. 1 time eller mere, hvis du har tålmodighed, hvorefter dejen vendes ud på et meldrysset bord, Form dejen til boller og læg dem på et stykke bagepapir.
  • Lad en bageplade blive varm i ovnen. Det er vigtigt, at ovnen er meget varm, ca. 250 °. Sæt bollerne over på den varme bageplade, og sæt dem i ovnen. Sænk varmen til 225 °, og bag bollerne i ca. 20 minutter. Afkøl på en bagerist. 

et billede

Seneste

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Opskrifter