Blanda
Blanda © Ikea

Ikea-skål sætter ild til vindruer

Ikea undersøger, om de skal trække en af deres populære metalskålet tilbage efter en Facebook-video, hvor skålen tilsyneladende kan selvantænde det, der ligger i den.

22. juni 2017 af Jakob L. Falhof

Sidste weekend var varm i Sverige, med sol fra en skyfri himmel. Det besluttede Richard Walter sig for at nyde i en lænestol i haven med en skål vindruer ved siden af sig. Idyllen var fuldendt, lige indtil det pludselig begyndte at lugte brændt. Richard Walter troede, at først, at det kom fra naboen, der måske var ved at tænde op i grillen. Men så opdagede han noget:

– Jeg så, at det brændte nede i skålen med druer. Jeg tænkte, hvordan kan det lade sig gøre.Så så jeg, at der var et meget intenst punkt, hvor solen stråler blev samlet, forklarer Richard Walter til Aftonbladet.

Tilsyneladende er det sket det, at skålens form kombineret med den spejlblanke overflade, har samlet solens stråler i et punkt – som man kender det fra et forstørrelsesglas. 

Efterfølgende lavede Richard Walter en video, hvor han bruger skålen til at antænde et lille stykke avispapir. Du kan se videoen herunder.

Ikea tager situationen meget alvorligt, og vil nu undersøge oplysningerne om, at Blanda kan selvantænde de ting, der ligger i den, oplyser Ikeas talsperson Emil Eriksson.


Måske er du interesseret i...

Andre læser