IKEA's og Tom Dixons sofa, DELAKTIG
© IKEA

Ikea designer fremtidens sofa med Tom Dixon

På møbelmessen i Milano afslører IKEA mere om deres samarbejde med Tom Dixon og om den kollektion, de har udviklet i samarbejde med Hay.

5. april 2017 af Mikkel Hede

Sofa som open source

Både Hay og Tom Dixon er store designbrands. Det holder dog ingen af dem tilbage for at samarbejde med IKEA og lancere nye kollektioner under IKEAS farver.

Det har længe været kendt, at IKEA har nyt design i støbeskeen som frugten af samarbejdet med henholdsvis Tom Dixon og det danske interiørbrand Hay. Navnlig Tom Dixon sofa "DELAKTIG" vækker i særlig grad nysgerrighed, da den præsenteres som intet mindre end fremtidens sofa:

- "...de funktioner og møbler, mennesker har brug for i deres stuer, er under hastig forandring. Som en nysgerrig virksomhed er det vores opgave at undersøge disse forandringer og nye behov, som er med til at omdefinere stuen.” fortæller Marcus Engman, Designchef hos IKEA.

Tom Dixon har selv ifølge det engelske designtidsskrift Dezeen omtalt sin kommende sofa for Ikea for en "open-source 'platform for living', som kan blive forandret gennem add-ons fra tredjepartnere"

Showroom for Ikea ved møbelmessen i Milano
© IKEA

Møbelmessen i Milano

Som en passende setting for afsløringen af de seneste detaljer om designsamarbejdet har Ikea valgt den måske mest ikoniske og indflydelsesrige møbelmesse i hele verden: Salone del Mobile i Milano. Messen løber af stablen mellem den 4. og 9. april.

I en gammel lagerhal i Milano har den britiske designer Faye Toogood skabt et showroom, hvor interesserede kan kigge nærmere på nyhederne. IKEA vil i øvrigt også i forbindelse med messen afsløre et helt nyt designsamarbejde med en amerikansk modedesigner.

IKEA vil herudover i den gamle biograf, Teatro Manzoni, præsentere et program af eksklusive kortfilmvisninger og foredrag om futuristiske temaer, herunder en dokumentarfilm om Tom Dixons og IKEA's sofa, DELAKTIG.

Seneste

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Opskrifter