© WOUD

WOUD lancerer et gennemtænkt arbejdsbord sammen med Spant Studio

Et arbejdsbord, hvor både belysning, strøm og ledninger er tænkt ind i designet.

15. maj 2017 af Martine Hestbæk Jacobsen

Et genialt samarbejde 

Spant Studio er kendt for at vække store tanker og innovative projekter til live.
Dette har resulteret i et samarbejde med mellem Spant Studio og WOUD, der nu kan præsentere det tidsløse og funktionalistiske arbejdsbord AA Desk.

Sammenspillet mellem Troels Thorbjørnson og Kasper Baarup Holmboe har bundet ud i mange diskussioner, hvor der er blevet diskuteret behov, funktion, design, æstetik og produktionsmetoder. Så du kan være sikker på at AA Desks er nøje gennemarbejdet.

© WOUD

Tænkt ind et moderne miljø

I dag benytter de fleste sig af computere og tablets, hvilket der bestemt er taget højde for i dette design. Du skal nemlig hverken tænke på belysningen, strøm eller ledninger.

I den øverste træbjælke, er det inkorporeret strømbesparende LED lys. Der er sørget for, at der er lige meget lys på hele bordet, uanset hvor i rummet bordet er placeret.

Under bordpladen er en ekstra hylde, der enten kan anvendes til ekstra opbevaring eller et sted, hvor du kan lægge dine arbejdsredskaber hen når bordet skal ryddes. 

I den ene side af bordet er gjort plads til en forlængerledning med plads til minimum 4 stik.

© WOUD

Indret med AA Desk

Det tidløse arbejdsbord er perfekt til dig, der har brug for en arbejdsstationen i et simpelt og let design. Arbejdsbordet kan både placeres op ad en væg eller midt i et rum med plads til flere personer. Et samlingspunkt for hele familien til arbejde, skole og kreative eftermiddage.

© WOUD

Naturlige nuancer

Arbejdsbordet er udført i eg, metal og plywood linoleum.
De naturlige træfarver, giver ofte rummet en god kontrast til naturen.
Bordet måler H 152 x B 125 x D 75 cm. Vejledende pris 9.999 kr. v / WOUD

Måske er du interesseret i...

Andre læser