Jubilæum der klukker

Den velkendte kluklyd har lydt i danske hjem i mange årtier – og som en markering af Holmegaards 190 års-jubilæum relanceres den ikoniske klukflaske nu. Men hvordan balancerer Holmegaard i dag mellem historik og nytænkning?

5. november 2015 af Kommerciel redaktion

Klukflasken er fra 1840. Provence-skålen og Selandia-fadet fra 1950'erne. Palet-serien fra 1970'erne. Alle designs, som vækker genkendelse hos de fleste af os, fordi de i forskellige tidsperioder er blevet synonymer for Holmegaard, Danmarks ældste glasvirksomhed, der den 5. november i år kan fejre 190-års fødselsdag.

Og det betyder nye klæder til gamle kendinge. Klukflasken præsenteres derfor nu i en røgbrun farve i en limiteret og nummereret jubilæumsudgave, der findes i præcis 1825 stk. – det år, hvor Holmegaard pustede liv i deres første glas. 

Ud over at være smukt og funktionelt har Holmegaards glaskunst gennem tiderne formået at ramme tidsånden, og sådan er det stadig. Nyt, gammelt og genfundet design mødes i skøn forening, der taler til både unge og ældre. Og det skyldes måske, at det ikke er tilfældigt hvilke ikoner, der får lov at leve videre: 

”Vi går jævnligt produktporteføljen grundigt igennem og afvikler de produkter, der ikke længere er bæredygtige. Det er en hård og nødvendig proces. Samtidig arbejder vi målrettet med at balancere tradition og fornyelse ved at invitere nye designere ind, der kan holde os skarpe og bygge videre på vores glashistorie,” fortæller Magnus Jørgensen, der er kreativ direktør for Holmegaard.

”Vi lader os naturligvis også inspirere af Holmegaards enorme arkiv og glassamling for at genskabe nogle af alle de mange perler, der er blevet produceret siden 1825. Det er en guldgrube med mere end 30.000 fantastiske glasgenstande, der nu er doneret til Næstved Museum. På den måde får vi revitaliseret Holmegaard-designs, der ikke har set dagens lys i årtier”. 

Drømmen er at genskabe Per Lütkens glaseksperimentarium fra 70’erne, hvor kunstnere og designere kunne komme og stifte bekendtskab med glaskunsten. Per Lütken (1916-1998) var en af de største designere i Holmegaards historie. Han var kendt for sin perfektionisme og stillede store krav til glaspusterne. Hvis nogen mente, at hans tegninger var for svære at blæse til glas, var svaret: ”Hvem har sagt, at det skal være nemt?”

Lütken er blandt andet kendt for Provence-skålen, som du kan se side om side med klukflasken herunder. Provenceskålen fylder nemlig 60 år her i 2015 og bliver i den anledning produceret i samme røgbrune farve, som den limiterede klukflaske.

Jubilæumsudgaver: Den ikoniske klukflaske, Holmegaard 799,95 kr. og den runde, klassiske Provence-skål, Holmegaard fra 499,95 kr. (Skålen findes i to størrelser)

I dag opererer Holmegaard med tre forskellige områder inden for deres designs: De ikoniske som klukflasken og Provence-skålen er eksempler på. De nutidige som for eksempel Design with Light-lanternerne af Maria Berntsen. Og ikke mindst de innovative som Urania, der er en akustisk lydforstærker af glas til iPhones, og som har vundet internationale priser for sit design. Den er skabt af Aric Snee. Og netop kvaliteten i de nye designs har stor betydning, for historien forpligter, fortæller Magnus Jørgensen.

Design with Light-lanterner (tv) og Urania-forstærkeren (th)

Holmegaard har efterhånden mange år på bagen, men historien og erfaringen er en styrke for designvirksomheden, der fortsat afspejler tiden fra de velkendte evergreens til overraskende designs, der er på forkant med tiden. Nye designs er på vej, og genfundne produkter tages op igen. Det gør Holmegaard til et nutidigt brand, der følger med tiden.

Måske er du interesseret i...

Andre læser