Den smukke Poet-sofa i lys cognac
Den smukke Poet-sofa i lys cognac © Onecollection

Finn Juhl-møbel har 75 års jubilæum

Onecollection var til Northmodern i Bella Center, hvor de hyldede en klassiker fra Finn Juhl. Poet-sofaen får nye klæder og fremstår som et genoplivet design-ikon. Se den her.

Finn Juhl er en prominent møbelformgiver, der har stor andel i, at dansk design nyder så stor anerkendelse i ind- og udland. Finn Juhls designs lever videre uden ham. Det sørger Onecollection gennem relanceringer. Og designelskeres insisterende ønske om at have mindst et møbel fra Finn Juhl i sit hjem.

Her kan man se det smukke, polstret læder på Poeten
Her kan man se det smukke, polstret læder på Poeten © Onecollection

Poeten har 75 års jubilæum

2016 markerer året for endnu et jubilæum. Men ikke af, hvem som helst. En sofa fra Finn Juhl står under rampelysene. Poet-sofaen har 75 års jubilæum. Hurra for det. En god anledning til at minde om de gode gamle dage. Hylde én af Finn Juhls bedrifter og bare beundre et pokkers godt design.

Onecollection præsenterer et håndplukket udvalg af efterårs- og vinterfarver fra Kvadrats nye Fiord serie. Det kommer især til udtryk hos ét Finn Juhl-møbel.

Det er første gang, at Poet-sofaen nogensinde vises i læder til en messe. Poeten er fuldpolstret i blødt læder, hvilket giver den et eksklusivt og elegant look.

Poeten fremstår ligner noget, der er sendt fra himlen
Poeten fremstår ligner noget, der er sendt fra himlen © Onecollection

Grunden til at den bliver døbt Poeten

Dimensionerne i Poet-sofaen passer perfekt til de små rum i hjemmet. Selve navnet, Poeten, har rødder i en dansk tegneserie. Jørgen Mogensen forfatter tegneseriestriben, ”Poeten og Lillemor”, som bliver udgivet i Politiken fra 1950. Den opnår stor popularitet op gennem 1950’erne og får sin filmatisering af Erik Balling for Nordisk Film med Henning Moritzen og Helle Virkner som hovedfigurer. Poet-sofaen bliver et synonym med Poeten og Lillemor, i og med den ligner sofaen i serien.

Poet-sofaen og Pelikan-bordet
Poet-sofaen og Pelikan-bordet © Onecollection

Finn Juhls kunstneriske formsprog

Sæt dig til rette med Poeten. Onecollection viser sofaen i nye klæder. Læder og efterårsfarver. Poet-sofaen er et ganske usædvanligt design. Den ikoniske sofa er svøbt ind i blødt læder og kan fås i farverne lys- og mørk cognac, kaffebrun og sort.

Finn Juhl-ikonet indgår i en ny sammenhæng, og passer perfekt ind i det moderne hjem. Vi overværer stadig den afbalanceret elegance fra Finn Juhl, som er et klart signatur fra hans side.

Poet-sofaen er en videreudvikling af Pelikan-stolen. De bliver begge betragtet, som noget banebrydende i deres samtid. De skulpturelle indskæringer og organiske former er i den grad til stede. Poeten taler det kunstneriske formsprog, som Finn Juhl så smukt behersker til fulde. Smukt er det.

Måske er du interesseret i...

Andre læser