© Carl Hansen & Søn

Disse spændende VIP-events kan du opleve under 3 Days of Design

Den københavnske designfestival 3 Days of Design er lige om hjørnet, og vi har samlet en række fede VIP-events, som du kan komme med til.

19. maj 2017 af Sarah Lyster Nielsen


I år ligger 3 Days of Design fra 1.-3. juni, og traditionen tro er kalenderen propfyldt med events og design. Der er masser at vælge imellem, men vi har udvalgt 13 særligt spændende VIP-events, som du kan komme med til.

© Verpan

Verner Panton-hyldest

Hvornår: 1.-3. juni
Hvor: Den schweiziske ambassade, Richelieus Allé 14, 2900 Hellerup

Den schweiziske ambassade slår dørene op for befolkningen og viser flere spændende projekter frem, heriblandt en pavillon kreeret i samarbejde med Vitra og Paustian, som er dedikeret til danske Verner Panton.

Mød den norske lysmester

Hvornår: Torsdag d. 1. juni, kl. 14.00-17.00
Hvor: anker & co, Århusgade 120, 2150 København Ø

Daniel Rybakken har vundet priser for hans arbejde med formgivning af lys, og nu kan du møde ham og høre om hans arbejde. Det sker hos anker & co, hvor han vil fortælle om sit arbejde med industrielt design samt om sin nye lampe, ’Bokeh w172’, som er lavet i samarbejde med Wästberg.

Designtalk med svenske designstjerner

Hvornår: Torsdag 1. juni, kl. 17.00
Hvor: Den svenske ambassade, Sankt Annæ Plads 15A, 1250 København K

Den svenske senge- og møbelproducent DUX inviterer til designtalk med Mårten Claesson, Eero Koivisto og Ola Rune, som er nogle af Sveriges førende designere.

© Louis Poulsen

Oplysende designaften

Hvornår: Torsdag d. 1. juni, kl. 17.00-23.00
Hvor: Louis Poulsens showroom, Gl. Strand, 1202 København K

Louis Poulsen inviterer til en designaften med spændende designtalks og cocktails på bordet.

Kombineret showroom og café

Hvornår: Fredag d. 2. juni, kl. 14.00-16.00
Hvor: Menus showroom, Hamborg Plads 1, 2150 Nordhavn

Menu åbner sit nye showroom med egen café, så du kan nyde deres smukke design med en lille snack. Det nye showroom er hele 500 kvm stort, og du kan få en smugkig på Menus AW17-kollektion, mens du nyder udsigten ud over havnen med en kop gratis kaffe i hånden.

Fritz Hansens Flagship Store bliver til Fritz Hotel

Hvornår: Fredag d. 2. juni, kl. 14.00-16.00
Hvor: Fritz Hansens Flagship Store, Valkendorfsgade 4, 1151 København K

Fritz Hansens forretning bliver indrettet med dele af Fritz Hotel; en installation skabt til Milanomessen af designer Jaime Hayon. Du kan se installationen og samtidigt vinde møbelproducentens nyeste produkt, nemlig ’Lune’-sofaen.

© By Lassen

Drinks og stemning hos By Lassen

Hvornår: Fredag d. 2. juni, kl. 15.00-18.00
Hvor: By Lassens Concept Store, Holbergsgade 20, 1057 København K

By Lassen byder på en lille drink serveret fra deres barvogn ’Anoon’, og den gode stemning fuldendes af en DJ, der leverer tonerne til eventet.

Tag med på træets rejse

Hvornår: Fredag d. 2. juni, kl. 16.00
Hvor: Dinesen Showroom, Søtorvet 5, 1371 København

Dinesen fortæller om træets rejse fra skov til færdigt design og de mange faser, som træet gennemgår på vejen. Du kan også gå på opdagelse i showroomet, hvor gæsteudstillere viser deres kreationer frem.

Erik Jørgensen slår dørene op til nyt showroom

Hvornår: Lørdag d. 3. juni
Hvor: Erik Jørgensens showroom, Bredgade 76, 1260 København K

Erik Jørgensen viser deres nye showroom frem, som er designet af Tine Mouritsen. Her kan du opleve deres velkendte klassikere samt i nye klæder samt deres nye lænestol, ’Asko’. 

© Carl Hansen & Søn

Smugkig på ny Wegner-stol

Hvornår: Lørdag d. 3. juni, kl. 10.00-15.00
Hvor: Carl Hansen & Søn Flagship Store, Bredgae 21-23, København K

Hans J. Wegners ’CH23’-spisebordsstol lanceres i en særudgave, og du kan få et spændende preview på den hos Carl Hansen & Søn, hvor den bliver flettet live. Stolen lanceres officielt d. 16. juni.

Se Finn Juhls møbler fra nye vinkler

Hvornår: Lørdag d. 3. juni, kl. 11.00-13.00
Hvor: House of Finn Juhl, Frederiksgade 1, 1265 København K

House of Finn Juhls showroom omdannes, og møblerne kommer op i højden, så du kan se nærmere på konstruktionen nedefra. Du kan også se de to nye Finn Juhl-stole, ’Modern Art Chair’ og ’FJ 64’, som blev lanceret på årets Milanomesse.

© Skagerak

Køb og byt Skagerak, og få et gratis figentræ

Hvornår: Lørdag d. 3. juni, kl. 11.00-15.00
Hvor: Skagerak Store, Indiakaj 2, 2100 København Ø

Skagerak afholder et sjovt og anderledes arrangement, hvor de lancerer et nyt koncept kaldet Reclassic, som omfatter køb og salg af brugt Skagerak-design. Hvis du køber en af Skageraks ’Edge’-urtepotter til eventet, får du et gratis bornholmsk figentræ med i købet.

Åbning af Montanas nye showroom

Hvornår: Lørdag d. 3. juni, kl. 11.30-12.00
Hvor: Bredgade 76, 1260 København K

Montana inviterer til grand opening i deres nye showroow, hvor du kan gå på opdagelse i 12 rum, der er indrettet og farvesat på forskellige måder. Montanas direktør, Joakim Lassen, vil samtidigt fortælle om årets produktnyheder fra Montana.

Besøg Wehlers showroom og lær om bæredygtighed

Hvornår: 1.-2. juni
Hvor: Klubiensvej 24, 2150 Nordhavn

Wehler åbner showroomet begge dage, og torsdag d. 1. juni kl. 16.30 kan du være med til en snak om bæredygtighed med brandets grundlæggere. Du kan læse mere om events'ne på programmet. 

Hvis du vil se resten af programmet og læse mere om 3 Days of Design, kan du besøge hjemmesiden lige her

Måske er du interesseret i...

Andre læser