Vind Campbells Collage 450

De tre vindere af månedens design konkurrence kan nyde aftenen i skæret fra den smukke Collage 450 af Louise Campbell - værdien er i alt på 17.385 kr.

Collage 450 er den senest tilkomne i Louis Poulsens Collage-serie, som er designet af danske Louise Campbell. I arbejdet med pendlen har hun fokuseret på at få et lys og et udtryk, der minder mest muligt om naturligt dagslys. Derfor er Collage 450 opbygget af tre laserskårne skærme, der giver et nedadrettet lys, som suppleres af udskæringernes fine mønster. 
- Naturen har kun én lyskilde, og man ser aldrig direkte ind i lyskilden. Vores opfattelse af lys er baseret på utallige lag, som naturen har skabt, og som filtrerer og reflekterer lyset, siger Louise Campbell om pendlen. Månedens præmie består af tre Collage 450, diam. 45 cm x h 28 cm, der hver især har en værdi af 5795 kr. De tre heldige vindere kan selv bestemme, i hvilken farve de ønsker lampen. Der er mulighed for at vælge mellem de fire nye farver fra 2015-kollektionen, som er hvid, rosa, mørk grøn og blågrå. Lamperne kommer til salg i butikkerne fra midten af januar.

Designeren bag
Louise Campbell (f. 1970) er en af Danmarks mest kendte og ikke mindst anerkendte nye designere. Hun er uddannet på London College of Furniture og Danmarks Designskole, hvorefter hun åbnede sit eget studio. Hendes design rummer en lyst til at lege og give hverdagens genstande et twist, så de får nyt liv. Louise Campbell har modtaget en lang række priser, bl.a. Finn Juhl-prisen, Bruno Mathsson- prisen og Prins Eugen-medaljen, og hendes design bliver udstillet på fx MoMa, Centre Pompidou og Trapholt. Louise Campbell har tidligere designet den prisbelønnede Campbell Pendel for Louis Poulsen.
Om sin designfilosofi siger hun: 
- Alt er muligt, indtil det modsatte er bevist.
- Der skal være en god grund til hver eneste beslutning, man tager.

 


Hvad hedder den senest tilkomne lampe i Louis Poulsens Collage-serie, som tre heldige læsere har mulighed for at vinde?


Dine oplysninger

ja
nej

Konkurrencen er desværre afsluttet.

Se flere konkurrencer

Du har allerede deltaget
Tak for din deltagelse!

Seneste

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Opskrifter