Sådan finder du den rigtige vase til din blomsterbuket
© Annie Spratt / Unsplash.com

Sådan skaber du harmoni mellem vase og buket

Der er flere forskellige faktorer der spiller ind, når du skal finde den rette vase. Vi har lavet en lille oversigt over, hvordan du skaber harmoni mellem blomst og vase.

11. juni 2017 af Mathilde L. Dahlin

Der er flere forskellige faktorer der spiller ind, når du skal finde den rette vase. Først og fremmest skal du gøre dig nogle tanker omkring, hvordan du ønsker at blomsterne skal fremstå. Er det en stor og fyldig buket, eller ønsker du blot at sætte et par spirende, grønne grene i vand?

Høje buketter

Til høje buketter som eksempelvis en samling af smukke, lange liljer, er en høj vase ideel. Den skal gerne have en lige form, uden den store forskel på top og bund. Vasen må gerne åbne en smule i toppen, hvis buketten er fyldig. På denne måde vil blomsterne svale let i kronen, og give et fjølsblødt udtryk. En høj buket med god volumen tager sig smukkest ud i en vase som er smal i halsen.

Louise Roe Jewel Vase Blue
Louise Jewel Vase © Livingshop

Louise Roe Jewel Vase, smuk til den lidt højere buket. Vasen findes i flere farver og størrelser. Vejl. pris 399 kr. 

CAFU vase, Georg Jensen
CAFU vase, Georg Jensen © Georg Jensen

CAFU vase, Georg Jensen - god til den høje buket med lidt mere fylde. Vasen findes i flere størrelser. Vejl. pris 1.299 kr. 

Enkelte blomster

Vigtigst af alt, når du skal finde den ideelle vase til en enkelt blomst eller to, er at tænke smalt. For at få din blomst til at fremstå så fin som muligt, er det vigtigt at give den minimal plads til at rykke rundt i vasen. Super smalle glas i rørform, er helt perfekte til formålet. Om vasen skal være gennemsigtig eller farvet, er op til dig - vigtigst af alt er den skinny facon, i hvert fald i toppen af vasen, der gerne skal gerne omslutte stilken.

ALFREDO vase, Georg Jensen
ALFREDO vase, Georg Jensen © Georg Jensen

ALFREDO vase, Georg Jensen - smalhalset og perfekt til en enkelt blomst. Alfredovasen findes i flere forskellige former, der hver især egner til det forskellige buketter. Vejl. pris 1.499 kr. 

Ferm Living Collect Vasesæt Multi
Ferm Living Collect Vasesæt Multi © Livingshop

Ferm Living Collect Vasesæt Multi - perfekt sæt til alle slags blomster, også den enkelte. Vasesættet kan både stå sammen som et sæt eller enkeltvis. Vasesæt med alle fire vaser har en vejl. pris på 699 kr. 

Lave buketter

Som hovedregel tager lave buketter tager sig flottest ud i matchende, lave vaser. En tyk og fyldig vase, som snævrer ind i toppen, hvor buketten som oftest er bundet. Små brudebuketter, kompakte buketter med korte stængler og julebuketter, for blot at nævne et par eksempler på blomster, som tager sig flot ud i de små, buttede vaser. Din korte -eller lave buket skal helst ikke hænge for meget i vasen. Der må altså ikke være alenlagt fra stilk til vasebund - specielt ikke, hvis du benytter en gennemsigtig glasvase.

FACET glasvase, Georg Jensen
FACET glasvase © Georg Jensen

FACET glasvase, Georg Jensen - smuk, løgformet og facetslebet til den lille, brede buket. Facet glasvasen finde i flere størrelser, til andre buketformer. Vejl. pris 449 kr.

Bering Åkandevase
Bering Åkandevase

Bering Åkandevase er perfekt til lave blomsterbuketter. - Få den smukke Bering Åkandevase + 3 numre af BO BEDRE for kun 149 kr. eksklusiv porto. Du sparer 608 kr.!

Hyacinter og løg

Der er én enkelt vase som er perfekt til hyacinter og andre løgblomster - og det er naturligvis hyacintglasset. Med sin smalle facon og brede munding, er hyacintglasset i en liga for sig. Løget lægger sig smukt i glassets øvre del, og stænglerne smyger sig fornemt langs glassets krop.

ALFREDO vase, Georg Jensen
ALFREDO vase © Georg Jensen

ALFREDO vase, Georg Jensen - unikt grønt hyacintglas i mundblæst glas. Vejl. pris 1.199 kr. 

Seneste

Måske er du interesseret i...

Andre læser

Opskrifter