Tonede gulve og farver på væggen står i flot konstrast til dette håndlavede køkken fra Nicolaj Bo.
© Nicolaj Bo

Snedkerkøkkener: få et køkken som ingen andre har

Drømmer du om et håndlavet køkken i smukt træ, unikt design og slidstærkt håndværk? Så skal du have fat i en snedker. Vi har samlet en liste over de bedste køkkensnedkere, der skræddersyr unikke opgraderinger og fornyelser til dit køkken.

22. december 2016 af Kathrine My Poulsen

Det kompromisløse snedkerkøkken

Køkkenet er husets hjerte. Så hvorfor ikke lægge udformningen af rummet i kyndige hænder og få skabt et personligt og unikt rum?

De håndlavede køkkener vinder indpas i de danske hjem – og det er ganske forståeligt. Et snedkerkøkken giver nemlig mulighed for at få skabt et rum i smukke, kvalitetsmaterialer tilpasset efter behov. Desuden vil et snedkerkøkken være en mere langsigtet løsning end et masseproduceret standardkøkken – både hvad angår udtryk, men især også i forhold til materiale- og udførselskvalitet. 

Derfor er et snedkerkøkken en dyrere løsning end et masseproduceret køkken, men de fleste snedkere tilbyder køkkener i forskellige prisklasser, så tøv ikke med at kontakte dem for et tilbud. 

Heldigvis er udbuddet på køkkenmarkedet stort, og der er masser af inspiration og rådgivning at hente hos de danske snedkere – uanset hvilken prisklasse, du er på jagt efter. Vi har samlet en liste over de bedste steder at gå hen, hvis du drømmer om et nyt køkken med sjæl.

Snedkeriet KBH

Som navnet afslører har Snedkeriet KBH til huse i København. Her tegnes alle møbler og inventar i hånden og bygges fra bunden, uden brug af computerstyrede maskiner. De gør sig især i at skabe unikke køkkener, skabt til og med respekt for de gamle københavnske lejligheder. Endelig har Snedkeriet KBH også skabt deres egen møbellinje, der hedder 13°.

Se mere på Snedkerietkbh.dk

Mørk egetræ giver et roligt udtryk i dette snedkerkøkken fra Snedkeriet KBH.

Køkken i røget egetræ og lavasten.

© Snedkeriet KBH

Culina

Den danske familievirksomhed, Culina har mere end 20 års erfaring med at fremstille originale håndlavede køkkener. De rådgiver gerne om træsorter, design og de æstetiske og praktiske løsninger, der passer til dig. Du kan booke et inspirationsmøde med Culina direkte på deres hjemmeside, eller du kan besøge deres showrooms i enten Aalborg eller Kolding.

Se mere på Culina.dk

Med et personligt og håndlavet køkken kan du få det lige som du ønsker det. Her fra Culina.

Røget eg, oliet, buet.

© Culina

Garde Hvalsøes snedkerkøkkener

Et snedkerkøkken fra Garde Hvalsøe er lig med kvalitet og skræddersyede løsninger. Snedkerfirmaet, der er kendt for at have markedets bedste finish på deres produkter, består af tre møbelsnedkere og en arkitekt. Ifølge dem selv er især æstetisk funktionalitet deres højeste fokus. Garde Hvalsøe holder til på Østerbro i København, hvor de både har hovedkontor og showroom.

Se mere på Gardehvalsoe.dk

De små detaljer som samlinger er bare langt pænere på et snedkerkøkken.

Olieret egetræ og sort granit.

© Garde Hvalsøe

Simonsen & Czechura - snedkerkøkkener

Simple, strømlinede køkkenløsninger fås hos Simonsen & Czechura. De mener selv, at de går professionelt til hele processen; fra rådgivning og formgivning til udførelse. Ideen er at lade funktionalitet møde feinschmeckerstil, uanset om man er til minimalistisk stil eller til gammel klassisk køkkendesign. Showroomet er placeret i Gentofte, nord for København.

Se mere på Sckm.dk

Et snedkerkøkken vil altid skabes ud fra det omgivne rum - og køkkenets ejere.

Full circle køkken.

© Simonsen & Czechura

Koch Køkken 

I Hillerød holder det lille snedkeri Kock til. Her sammensættes naturens materialer; træ, metal, sten og læder til de smukkeste snedkerkøkkener. Det er Hans-Kristian Kock som står bag Koch køkken, og hans fokus er klassisk dansk håndværk. Der er plads til ideer og drømme, så har du selv nok af det, er det måske Koch Køkken, der skal stå for at føre dem ud i livet.

Se mere på Kochkoekken.dk

Der er stil over et køkken fra en snedker. Koch Køkken har skabt dette fine køkken med skuffer.

Model Øresund - røget eg.

© Koch Køkken

Snedkerkøkkener hos Nicolaj Bo

Et luksuskøkken – ikke bare i materialer, men også i funktionalitet og pasform. Hos Nicolaj Bo designes køkkener i både 50´er stil og i moderne, stilren og minimalistisk stil. Alt tegnes og produceres på snedkerværkstedet i København, som også indeholder et showroom, der er et besøg værd, hvis man vil inspireres.

Se mere på Nicolajbo.dk

Et fuldendt look med siddeplads i samme stil som låger, fronter og skaber. Smukt.

Egetræ.

© Nicolaj Bo

Køkkenskaberne

Ikke to mennesker er ens – derfor skal deres køkkener heller ikke være det. Det er udgangspunktet for Køkkenskaberne, der holder til i Odense. Alt tegnes og snedkereres fra bunden hos det fynske snedkeri, og de hjælper med alt fra første idé til dit færdige snedkerkøkken.

Se mere på Koekkenskaberne.dk

Et håndlavet køkken fra en snedker er lige så pænt, som det er funktionelt.

Mat-hvide fronter og ramme, bordplade i Wenge.

© Køkkenskaberne

Måske er du interesseret i...

Andre læser