Aldrig har det set så sort ud for hårde hvidevare-branchen som lige nu. I hvert fald at dømme ud fra udseendet - farven sort er stærkt på vej ind i vore køkkener. De runde former afløses også af knivskarpe og helt lige profiler, og navnlig de nye emfang er en fryd for øjet.
Gas er nemt at bruge
Anita Clemmensen er køkkenchef på restaurant 1. th. i København. Hun bor selv i en lejlighed på
Østerbro og laver til dagligt mad på det gaskomfur, der fulgte med lejemålet.
- Gas er enormt nemt at bruge, fordi man kan regulere varmen meget hurtigt, og varmen
fordeles godt i gryden, siger Anita Clemmensen.
Hun har tidligere arbejdet med et induktionskomfur på en restaurant i fire måneder, men hun havde meget svært ved at styre varmen, fordi det går så pivstærkt, som hun siger.
- Nogle mener, at det tager lang tid at gøre rent med et gaskomfur, men jeg synes ikke, at det er
så besværligt. Dog kan bygassen skabe et fedtlag på glas og hylder, konstaterer køkkenchefen.
Induktion er lynhurtigt
Kasper Rune Sørensen er køkkenchef og ejer af køberhavnerrestauranten
TyvenKokkenHansKoneogHendesElsker, der netop er omdøbt til Nouveau. For et halvt år siden fik han et induktionskomfur fra Brandt hjemme i lejligheden, som blev valgt, da det passede godt til Poggenpohl-køkkenet.
- Faktisk troede jeg, at vi skulle have et gaskomfur, men fl ere eksperter rådede mig til induktion i stedet, da det sviner meget med et gaskomfur. Induktionskomfuret har vist sig at være meget nemt at gøre rent, så det er hygiejnisk. Varmen er en smule agressiv, men det vænner man sig til, og komfuret holder en fin, konstant temperatur, og så tager det kun cirka fem minutter at koge tre liter vand, siger Kasper Rune Sørensen. Han er lige blevet far til en datter og er derfor især glad for den hurtige varme. Det bliver rart ikke at skulle vente så lang tid, når datt eren skal have mere fast føde. Omvendt bliver pladen også kold meget hurtigt.
- Jeg kan lægge hånden på pladen allerede efter 2-3 minutter, men på den anden side er jeg måske lidt mere hårdhudet end de fleste, smiler kokken.
Han kan kun forbinde en eneste ulempe med induktion - man skal bruge specielle gryder og pander, men de fås i et rimeligt prisleje, siger han.
Kaspe Rune Sørensen
BO BEDREs faste dessertkok Morten Heiberg har designet dette smarte bagesæt specielt til BO BEDRE.